Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Lærerne ved Fastoralseminariet er der nu som för Loven
bestemt en aarlig Sum af ialt 1300 Rd., og ligeledes er heller ingen
Forandring skeet i det Forstanderen for det juridisk- praktiske
Selskab tilkommende aarlige Honorar af 300 Rd., jfr. L. 12. Januar
8 *<>•
Foruden den egentlige Gage er der imidlertid endnu, som
ovenfor bemærket, tillagt Universitetslærerne enkelte mindre
Indtægter, der her bör nævnes.
Först træffe vi da paa Honorarer for Forelæsninger, nemlig
for de saakaldte private Forelæsninger. Herom hedder det i Fundatsen
af 7. Mai 1788 $ 7: "Lectiones publicæ skal alene holdes over saadanne
Dele af Videnskaberne, der ere de nödvendigste for alle Studerende $
det övrige og til videre Erudition henhtfrende bliver in Collegiis
privatis og privatissimis at afhandle, da overalt enhver Professor
er forbunden til i hver Cursu at holde en offentlig Forelæsning pro
officio, uden Betaling, over en vigtig Deel af sin Videnskab44.
Betalingen for slige private O velser er fra 4—10 Rd. for et Semester 5
og samtlige Honorarer i et Semester antages at belöbe sig til 3000 Rd*
Da Professorerne i Reglen stedse vise sig redebonne til at fritage
trængende Studerende for Betaling, kan vel denne Bestemmelse neppe
antages at være trykkende for de Studerende, og det er derfor sikkert
uden Föie, at det paa Rigsdagen blev yttret, "at mange af de
Studerende fritage sig for at gjöre Forskjel mellem de private og
offentlige Forelæsninger, idet de ikke sjeldent betragte de private
Forelæsninger ligefrem som offentlige44. Imidlertid turde dog vistnok
denne Overleverelse fra Fortiden vel egne sig til Afskaffelse, hvortil
der ogsaa viste sig en ikke ringe Tilböielighed under Forhandlingerne
i Folkethmget, og navnlig burde vel ialfald de Hovedfag, der kræves
ved Examina, doceres offentligt, hvorfra dog nu ikke sjeldent
Afvigelse skeer.
Endvidere bör mærkes, at der med enkelte Professorater er
forbunden en Embedsbolig, for at Tilsyn med og Benyttelse af den
til Faget hörende Samling eller Anstalt skal kunne skee, saasom for
Profesfcoren i Mineralogi, i Zoologi, i Botanik, osv. — Desforuden
er der ved Universitetet 8 Huusleieportioner paa 400 Rd; hver
og 2 Friboliger, hvortil Adgangen, efter Resol. 1. Septbr. 1860,
staaer aaben for samtlige ordentlige Professorer efter deres
Anciennitet, beregnet fra deres förste faste Ansættelse (selv i en ikke
normeret Plads) ved Universitetet.
Endelig er der tillagt de Professorer, der, som Inspectores
quæ-sturæ, efter Resol. 15. Decbr. 1848 controllere og i vigtigere Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
