Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det förste skandinaviske Kirkemöde.
Efteråt Sagen om et skandinavisk Kirkemöde oftere havde været
paa Bane, navnlig i Sverige og ved Roskilde-Konvent, bröde tilsidst
4 svenske Geistlige Isen, de Herrer Ahnfelt, Bergman, Hammar og
Wieselgren. De sendte et Brev herom til Danmark, hvor strax flere
danske Geistlige sluttede sig til dem som Medindbydere ; i Norge
tog Pastor Wexels sig af Sagen. Mödet afholdtes i Kjöbenhavn fra
14de til 17de Juli og bivaanedes af en Mængde Tilhörere, deriblandt
4" indtegnede Deeltagere, hvoraf naturligviis störste Parten vare
Danske; blandt de 184 tilstedeværende Geistlige fandtes 16 Normænd,
29 Svenskere og 139 Danske. En stor Deel af de Danske hörte til
den saakaldte grundtvigske Side, skjöndt ogsaa andre kirkelige
Retninger fandtes repræsentererede, navnlig gav Dr. Rudelbach Möde;
man havde önsket, at disse Retningers Repræsentation havde været
talrigere. Fra Norge vare ligeledes forskjellige Retninger repræsenterede,
hvorimod næsten alle mödende Svenske hörte til Frikirkemændene.
Möderne indviedes og sluttedes med Gudstjeneste af Pastor Biædel
og Biskop Thomander; de egentlige Forhandlinger förtes i
Universitetets Solennitetssal. Til Dirigent blev Pastor Dr. Fr. Hammerich
valgt. Efterat Velkomsthilsener vare udvexlede fra dansk, svensk
og norsk Side, aabnedes Forhandlingen med orienterende Foredrag
om Kirkestillingen i de trende Riger, der holdtes af Dirigenten
for Danmark, Biskop Thomander for Sverige og Præsterne A. Faye,
Steensrud og Wexelsen for Norge. Det ligger i Sagens Natur,
at hvor forskjellige Anskuelser findes, der maae de ved en saadan
Ledighed træde op og pröve Styrke. For Danmarks og Norges
Vedkommende kom den saakaldte grundtvigske Anskuelse frem og
mödte Modstand fra Skrifttheologemes Side. Som bekjendt bestaaer
det Eiendommelige hos Grundtvig deri, at han hævder det, i og ved
Sakramenterne, i Daabspagten og Herrens Bön mundtlig forplantede
Ord som Troens Norm og rette Kjæme, Skriften er for ham den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
