Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyldning derfor i sin Ubevidsthed, har Skolen ved sin bevidste
Natur Medansvar og Medskyld med Livet, hvis den gjör sig til Tjener
for Livets Öieblikkelige og overfladiske Rörelser. Dog skal Skolens
Selvstændighed kun være en relativ Uafhængighed: den skal være
en Magt i Livet, aldrig en Magt over Livet. Dens Fortjeneste er, at
sikkre og betrygge Livets lovmæssige Udvikling, men ikke at
foreskrive Livet Love. — (111—203) Derefter fremstilles Skolens Kampe.
Striden mellem Formalisme og Realisme eftervises fra dens förste
Begyndelse, og det ’Vildledende i Navnene sættes ud fra hinanden.
Derpaa fölger en skarp Kritik over de falske pædagogiske Idealer,
Der vises, at Striden mellem det formalistiske og realistiske Princip
om Overherredömmet i Skolen grunder sig paa en MisfOrstaaelse og
eensidig Vurdering af deres Betydning, og at tvertimod begge disse
Principer maae betragtes som nödvendige Supplementer til hinanden;
at Frelsen ud af den nu herskende Tvivl og Strid ikke ligger i et
reent vilka arligt Enten-Eller, men i en Forsoning og
Sammensmeltning af begge Principer. — (204—273) Derefter fremstilles Skolens
Bröst i vore Dage: for det Förste den Uklarhed og Mangel paa
Bevidsthed, der röber sigi Skolens Virksomhed. Medens enhver
Skolemand (theoretisk) maa anerkjende og i Reglen anerkjender
Adskillelsen mellem den almindelige Skole og Specialskolen, lægges der
dog mere an paa at udruste Lærlingen med positive Kundskaber, end
at udvikle hans individuelle Dygtighed til Selvopdragelse og
Selvdannelse. Beviis herfor er den Masseagtighed, som hviler over alle
Disciplinerne, hvorved Skolen — tvertimod sin Villie — kommer til
at möde og understötte Materialismens Fordringer, idet den mere
giver Lærlingen Formler for hans Viden end udvikler hans Evne
til selv at kunne forme den: lægger mere an paa Viden end Kunnen.
Skolen forvexler Kundskab med Dannelse, Middel med Maal.
Skole-mændenes methodiske Iver oplöser Skolen i en Række af
Enkeltheder, der hver for sig forfölge deres særegne Formaal, en
usammenhængende Række af Specialskoler, hvor Udbyttet for en sand
almindelig Dannelse kun bliver forholdsviis ringe. Faglærervæsenet
isolerer Fagene, Har nu Læreren ikke foruden sin Fagdygtighed
ogsaa en udviklet Anskuelse af Skolens Opgave overhovedet — hvad
der i Reglen ikke er Tilfældet —, saa troer han sig kaldet til intet
Andet end netop at repræsentere sit Fag og gjöre det saameget
som muligt gjældende ligeoverfor de andre Fag$ men derved gjör
han netop Stoffet og det Masseagtige til det Herskende i vor Skole.
— Derefter gjennemgaaes forskjellige Formler, hvorom Livet og
Skolen have sögt at forene sig, for at samle de flere Opgaver, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
