Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Iagttagelser til Oplysning om Aandedrætsbevægelsernes Forhold, af Prof. Chr. Boeck, med 2 Steentryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antages Middel af Valtsens Omløbstid efter den første
Bække at være 29,565" saa vil, da Omkredsen er 250 Mm.,
1 Mm. af Omkredsen udtrykke 0,1183". Har derimod
Omløbstiden været 29,8" eller 29,3" saa vil 1 Mm. udtrykke
0,1192" eller 0,1172".
I Bestemmelsen af Tiden ved Udmaalingen af 1 Mm.
og Beregningen efter det omtalte Middel af Valtsens
Omløbstid kan man formedelst Uregelmæssighederne i
Om-dreiningshastigheden komme til at feile + 0,00094" eller
-f- 0,00106", hvilket ved Bestemmelsen af Tidsforløbet af de
fleste physiologiske Functioner ikke har nogen Betydning.
Hvorledes det har forholdt sig med Gangen af det af
Vierordt anvendte Kymographion, er af Forfatterens
Angivelser ikke tydeligt. Han siger i den anførte Afhandling
S. 254: „Gegen das Ende je eines Umgänges der Kymo-
graphiontrommel (der 80 bis 100 Secunden dauerte) wurde_tt
Hermed kan vel ikke være meent, at naar Kymographiet
var sat i Gang, Omdreiningstiden under de paa
hinanden følgende Omdreininger af Valtsen kunde snart være
80" snart 100". Saa stor Uregelmæssighed i Omløbstiden
kan ikke antages at have fundet Sted. Vel siger
Forfatteren paa et andet Sted — nemlig i: „Die Lehre vom
Arteri-* enpulse* S. 38: „Auch bei dem besten Kymographion variirt
in verschiedenen Zeiten die Umlaufszeit, und zwar nicht
ganz unbedeutend*; men her er sandsynlig meent, at den
Forsigel, der kan vise sig i Kymographievaltsens Omløbstid
under forskj ellige Iagttagelsesrækker, fremkommer, naar der
er hengaaet nogen Tid imellem dem. Naar nemlig
Appa-ratet har henstaaet nogen Tid ubrugt, kan Olien være bleven
seig og Støv være faldet ned i Hjulværket, hvorved Gangen
bliver forandret. Rigtignok sees paa anførte Sted, at det
af Vierordt benyttede og af Mechanicus Keinath forfærdigede
Kymographion har Vindfanget paa en Skrue uden Ende,
hvorved en meget stærk Rivning foranlediges, hvilken igjen
meget let kan forandre Omdreiningshastigheden særdeles
betydeligt. Men det er dog under alle Omstændigheder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
