Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Norge under Foreningen med Danmark (fra 1537—1814) I. af J. E. Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hafwa, at I betanckie edert eget uhrsprung, så och thet
myckna onda, som the Danske och theras Konungar eder
tilfoget hafwa, i thet the icke allenast mi først hafwe brackt
eder så oskyldigt uthi thet blodzbadet och førderfwet, uthant
først genom sveeck och illistighet, sedan genom offentligt
wåld brackt eder under sigh, uthrotat alla the beste månn,
besatt alle embeten med udländske, eder gjort til slaver
och trälar. Heller ikke under de senere Krige manglede
der paa Opfordringer af samme Slags, i hvilke Sverige
tiltalte Norge ligesom i „Qverelæ Svedicæ:“
Heu, ut, regali dejecta cacumine
Sordida Daniacæ serva vocaris Heræ.
Men alle disse Opfordringer synes intet at have frugtet.
Der klage des vel idelig over Bøndernes Gjenstridighed, naar
de bleve udskrevne. Midt under Felttoget hendte det
stundom, at de forlode deres Leire; og især faldt det haardt
at bringe dem til at overskride Grændsen. Men dette
berettes ogsaa om de Svenske. Hvad Normændenes
Opsætsighed angaaer, da havde den meest sin Grund deri, at de
nødigt vilde staae under de fremmede Befalingsmænd, at
de helst forsvarede sine Bygder og helst styrede sig selv
eller fandt sig besværede ved det meget Krigsfolk, som
blev draget ind i Landet. Men de tænkte ingenlunde paa
at „give sig ind under noget fremmed Herredom og vare
altid beredte at opsætte Liv og Blod for deres
Fædrenerige hvilket de og beviste ved mere end een Ledighed.
Det var især i Syvaarskrigen, at Almuen viste sig
opsætsig. Senere, da de Svenske vare bievne forhadte ved
deres Herjetoge, blev den mere villig. Hvor godt den
værgede sine Bygder under Calmarkrigen, er vel bekjendt og
efter Felttoget i 1645, da Hannibal Sehested fandt Bønderne
saa „ilde inclinerede/4 takkede Kongen dog offentligen
Folket „for dets Troskab og Dyd og dets allevegne mod
Fienden beviste Tapperhed, fra den høieste Officier til den
mindste af Bondestanden.“ I 1658 og 1659 gik det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
