Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Philosophiske Betragtninger over den nyeste Tids Historie, af Universitetsstipendiat, Cand. mag. G. V. Lyng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjentager sig i det individuelle Liv. Saaledes i det
Religiøse: den, hos hvem „Ordet“ ikke „bliver Kjød“, ikke
anerkjender det Verdslige, verdslige Forholde, verdslige
Sysler, verdslige Goder, verdslige, menneskelige
Fuldkommenheder &c. og, anerkjendende det Verdslige, bliver
Sjælen deri og helliggjør det, i hans Liv bliver
Christendommen kun en Particularitet ved Siden af alle andre og vil
komme til at spilde sin Kraft paa den frugtesløse Kamp
mod Livets øvrige Magter og Interesser, der ogsaa have
deres Berettigelse, deres Rod i Dybden af den
menneskelige Natur.
Reformationen og de deraf følgende Religionskrige, der
splittede Tydskland i to Dele, fuldendte det tydske
Keiserdømmes Svækkelse, og tilsidst ophævede Napoleon den Skygge
af det, der endnu bestod, hvorved Tydskland ogsaa i
Formen gik over til, hvad det allerede før var faktisk, et
Statsforbund, hvorved altsaa Enheden nedsank til en blot
udvortes Form for den nu emanciperede Mangfoldighed. At
denne Form forresten ogsaa er en indre, væsentlig, der har
sin Rod i og er et Udtryk for det nationale Slægtskab
ligesom den ogsaa har sin store politiske og historiske
Betydning, ville vi her ikke nærmere udvikle: hvad der er
vist, er at Mangfoldigheden nu blev anerkjendt som det
egentlig Substantielle.
Vi have saaledes seet Ideen om et Universalmonarchi
gaa tilgrunde (hvorledes den senere i en ganske anden
Aand og Skikkelse optages af Rusland og Frankrig, derom
nedenfor); vi skulle nu se, hvorledes den, lig Fugl Phønix,
opstaaer fornyet af sin Aske, med andre Ord, hvorledes
den aandige Gehalt deraf, Tanken om Staternes Enhed,
om et virkeligt Statssystem, lever op i en ganske anden
Form og mer og mer renses og befries til sand
Aandighed.
De italienske Krige, hvori Datidens Stormagter stødte
sammen, og de tydske Religionskrige, hvori store og
almene Interesser stode paa Spil, have visselig bidraget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>