Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om det politiske Naboforhold tB Russerne giner Forf.
Følgende til Bedste: „lian har ikke erfaret, at Russerne au (med
Tvang) søge at bemægtige sig Havne nord i Varanger eller at
de flytte sine Landemerker over paa Nordmandenes Landatrekninger
oppe i Finmarken; men saameget er dog tydeligt at skjeone, at
det ligger i Russernes Plan at vinde Fodfeste der ved andre
Midler, og det saadanne, der nu mest anvendes i disse civiliserede
Tider, nemlig ved at omvende Folket til sin Tro, Tunge og
Nationalitet; Hammerfest er den nordligste af alle .Kjøbeteder i Norge;
derfra fare ntt Kjøbvnendenes Sønner over til Archangel ikke for
at keije paa Bjarmernes Land og røve deres Gods, som. Ønrarodd
og ilere gode Drenge, men keller for hos Russerne at Isens
Handelskundskab og anden aandelig Udvikling, Tcmgémaal og Sedor.(!)
Nördmendeoeere altid velkomne der og Russerne atter i Hamr
merfest; men Ettden paa dette er den, at Nordmendene vinde
Gods og efterhaanden (um leid) omvendes de til Russedomen. *
Forf. skjclner aabenbart ikke Handelsvenskab fra politisk Venskab,
og dét er saalangtfra, at vore østfinmarkske Landsmend have givet
grundet Anledning til Tvivl om deres Troskab mod Fædrelandet,
at de tvertimod i Gjemingen have lagt endog en ualmindelig
Al-meenaand ior Dagen, (hvilket blandt Andet viser sig ved deres
store frivillige Bidrag til det ehristiamensiske Jernbaneanleg,
hvoraf Finmarkingerne ei kunde høste nogen serlig Fordeel).— Idet vi
maae ønske, at Skirnir i Fremtiden vil skænke de nordiske
Forhold en klarere og ful d stendi gere Behandling, tillade vi os
navnligt at henlede den ærede Bestyrelses ’Opmærksomhed paa
Ønskeligheden af, at Aarbogen maatte komme til at indeholde
Meddelelser owi de vigtigste Frembringelser af norsk Videnskab,
Lite-T«tur og Kunst,1 llgekom vi tillade os at> minde om Vigtigheden af
st norsfce Äkrifter, dek give forende Billeder’af vort folkeliv f. fix.
en, PjeMbygd, SyonøveSoibakken, 8undts Skildringer^ eller af vor
Historie, roaatttr blive ^overførte paa Islandsk. Det vil paa vor
Sid* være os saftrø kjært, om ti fra eU islandsk Haaod maatte blive
beærede med Oplysninger om den samtidige islandske Liter at nr og
med’Oversigt1-over den islandske Forfattervirksomhed og
indre.Hi-*storie- efter Sagatiden, hvilke det skulde været or én »; sand
Fornéi-else-at? optage i vort Hefte. •• i • . . ■ i
* Af Aårsberetningen om det isl. literaire Selskabs Virksomhed
erfares, at Deel tagelsén’ for samme stadig voxer. Medlemstalet
ersaaledesi æt Aar forøget fra 6H0 til 730. Bog* og
Brevsamlingen bar faæt en merkeiig Tilvext; de modtagne Haandskriitek
indeholde blandt A. Digte af fdrarm {Mrtåkssøn og Jda&drlaksson,
et Kvæde .om H4lf ^og Hålfsrekkerne, digtet 17 70 af Årni
(Ifød-rarsson, Digt af Jdn Magnusson, Eggert Ölafsson, GuÖwirndr
Er-’ landsson, Kolbeinse^arvisur, Draumgeisli, Psalmer og religions* Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
