Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaste — ofte mellem Tome og Tidsler — den „skinnende ringede
Sæd ,u som nu spirer saa frodigt i ror Tidsalders rensede og
frigjorte Jordbund. Det er meget mere selv kun et Barn af denne
Tidsalder, selv en Frugt af den Lysets og Frihedens Aand, i hvis
Fremkaldelse Europas Universiteter visselig have en saa vigtig og
hæderlig Deel. Men kan saaledes vort Universitet ikke rose sig af
Ahner eller gammel, nedarvet Adel, mangle vi derfor ikke det, eom
alligevel kan gjøre os dets Stiftelse betydningsfuld og i den
Anledning hæve vor Tanke. Det være mig tilladt ved denne
Lejlighed kun at minde om et Par Puncter, der her fortrineviis synes at
burde komme i Betragtning. !
Til Gjéngjæld for, at vort Universitet ikke har nogen
ærværdig Historie, men simpelthen tilhører vort jævne, i mange
Henseender prosaiske Aarhnndrede, har det dog ogsaa baade i sin
Tilblivelse og i sit Forraaal denne Tids Klarhed, dens sikkre
Bevidsthed. Hvad var de første Universiteters Oprindelse, hvad var deres
egentlige Bestemmelse? Be^ vidste det neppe selv. En i Folkene
gjærende dunkel Higen efter Lys og Liv, en ubevidst Trang til
aandelige Arnesteder har vel egentlig fremkaldt, hine Foreninger af
Videnskabsdyrkere, af Lærere og Lærlinger, hvoraf Universiteterne
efterhaandcn have udviklet sig. Men netop Dunkelheden i hiin
Higen, den manglende Indsigt i hine Indretningers dybe,
almeen-menneskelige og folkelige Betydning, har paatrykt deres Tilbliven
som deres Organisation Tilfældighedens Præg, og bevirket, at de
kun gjennem de mangfoldigste Vildfarelser have famlet sig frem til
sit Maal. En begavet Lærer bar nedsat sig paa et Sted, hvor der
idet hele er en stor Sammenstrømmen af Mennesker, og hvor altsaa
hans Talent kan udfolde sig og finde Anerkjendelse. Hans stigende
Berømmelse kalder sammen en Mangfoldighed af Disciple fra alle
Kanter, denne Freqvents hidlokker igjen andre Lærere, der ville
prøve sine Kræfter paa den samme Kampplads. Lidt- efter lidt
finde’ da som af sig selv de forskjellige menneskelige Videnskaber
og videnskabelige Retninger sig nogenlundef u Idstænd i gt
repræsenterede og denne universitas literaria er uformerkt bleven etrMagt,
som i Begyndelsen kun taales og beskyttes væsentlig fordi hiin
Sammenstrømmen af Fremmede bringer Staden og Landet Fordeél,
senere fordi den ogsaa bringer Giands og Ære« Efterhaonden findes
Fyrster, der som en ærefuld Luxus selv oprette og udstyre lignende
Indretninger. Dette er i Korthed Universiteternes Oprindelse. Vi
ville fra vort Standpunct vistnok ikke heller heri nriskjende
Forsynets skjulte Finger, vi have erkjendt, af en dybtfølt,
almeengyi-dig menneskelig Trang ligger paa Bunden under den Kjæ de af
Omstændigheder, som have fremkaldt hine høist vigtige og *tværdige
Indretninger; men det laa i Tidernes Uklarhed, at ogsaa deres
Fremkomst viser sig yderet uklar og at de ofte synes at skyld e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
