Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ves af Eder, ved at medbringe en dannet Aand og grnndige
Kundskaber, ved at medbringe og forplante den Tænkemaade, der sætter
Frihed og Sandhed over alle timelige Goder.
Dersom Saltet taber sin Kraft, hvormed skal man da salte?
Universitetet hilser Eder som sine frie, myndige Borgere. I
skulle ikke længer gaae i Ledebaand; den Veiledning, som bliver
Eder buden, staaer det til Eder selv at modtage eller ikke
modtage. I maae udsættes for* Frihedens Farer, for ret at modnes
til dens Velsignelser. I skulle saaledes ikke unddrages for Tvivl
og Kampe; I skulle netop gjennemkjæmpe dem til grundig Seier.
Ja, jeg vil ikke dølge Eder, der venter Eder mangen tung Strid.
I ;rille høre mange — forvirrede og forvirrende — Stemmer, der
ville lokke Eder til Tvivl og Frafald selv fra det Helligste. I
ville høre Ringeagt for de Interesser, som I holde for de vigtigste,
de, hvem I nu have lovet at offre Eders Liv.
Bliver da faste i Troen, i Haabet og i Kjærligheden!
Jeg veed ikke om I alle fuldeligen have fattet de maaskee
dunkle Ord, jeg har talt om Ideens Frihed, om Videnskabens og
Universitetets høie Bestemmelse. Men troer kun freidigt paa hvad
I endnu ikke klart fatte, og lærer efterhaanden klarere og klarere
at fatte, hvad I nu troe. Sandeligen, den dybere Indsigt skal
ikke gjøre Eders Tro tilskamme! I ville meget mere erkjende, at
det væsentlig er Ukyndigheden og Eensidigheden, der her i modsat
Retning saa ofte fører det store Ord. Vedbliver kun, trods alle
vantroe Smiil, at tænke høit om Eders akademiske Kald og Rang!
Jeg vilde saa gjerne hæve Universitetets og Studenternes Selvfølelse;
thi sandelig! det er Mennesket gavnligt at see op til sin
Bestemmelse, at finde sig — i al sin Skrøbelighed — dog kaldet til det
Høieste. Der er — for at jeg skal bruge en afdød Lærers Ord,
som jeg aldrig kan glemme, og som saamangen Gang har
gjen-klinget trøstende i min Sjæl — der er Intet saa sterkt som vel
at føle sig svag, men føle sig forpligtet!
Videnskabens Feldt er stort og mangfoldigt; Menneskene maae
dele Arbeidet mellem sig. Ogsaa I ville om ikke meget lang Tid
gaae fra hinanden i forskjellige Retninger, idet ogsaa Forberedelsen
til mere specielle Livsstillinger for en Deel vil gjøre sig gjældende.
Men taber under al denne Forskjellighed ikke afsigte, at
Videnskaben dog igrunden er een og sigter til eet og samme Øiemed. I
skulle blive Theologer, Jurister, Medicinere o. s. v. Men glemmer
herover ikke, først og sidst at være Studenter; lægger ikke bort
det, som I alle skylde Eders Studentemavn, det, som for Alle er
det fælleds Grundlag og det fælleds Maal: Humanitet og
Humanisme i høiere og egentlig Forstand. Seer altid med Kjærlighed
tilbage til de Studier og Beskjæftigelser, der banede Eder Veien
til denne Videnskabens Helligdom, til de udødelige Verdens Lære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
