Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er vel egenlig Kjendetegfcet paa den engeste Kreds inde
i Kirken, de Helliges Samfund. Hverken Herren selv
nævner den udtrykkelig i de nysanförte Skriftsteder,
heller ikke Paulus tager den med i sin Tale om Kirkens
Eenhed Ef. 4, 4—5, men fordrer kun for (Jet ene
Legeme een Aand, eet Haab, een Herre, een Tro, een
Daab, een Gud. Tage vi dernæst Hensyn til den
kirkehistoriske Brug, vi skal gjöre af Kjendetegnene, saa
vilde vi, hvis vi toge Nadveren med, ikke faae Plads i
Kirken til Börnene, heller ikke til Papisterne, de
Refor-meerte eller Sekterne. Jeg troer derfor vi bör sige :
hvo der har Daaben og ei fornægter men bekjender
Troen med Troens Ord, han er Medlem af Kirken. Paa
den Maade tage vi ikke blot de 4 store, udprægede
Kirkepartier med, det romersk- og græsk-katholske, det
lutherske og reformeerte, men tillige alle de Sekter, som,
skjöndt de forkaste de store Kirkers ökumeniske
Grundvold og i mange Maader overskjære den historiske Traad,
dog ikke kan siges at fornægte Troen og Daaben. Vi
kan da være fælleds med dem om Kirken, skjöndt ikke
om de Helliges Samfund. Grændsen mellem Kirken og
Verden bliver noget flydende, det er sandt, det har den
tilfælleds med saamangen Grændse, men vi opnaae
alligevel med Bestemthed at turde sige: Partier som
Gnostikere, Manikæer, Kvækere, Mormoner höre ikke med til
Kirken: at enkelte Kirkehistorikere regne Jöderne med,
kan kun have sin Grund i den forunderligste
Begrebsforvirring, Hvad iövrigt forefindes overalt i Kirken,
Herrens Bön og Fredshilsen, Skriften, Embedet, Söndagen har
ikke den centrale Betydning, at det kan henföres til
de egenlige Kjendetegn.
Kristi Kirke er en hellig Kirke, fordi den
gjemmer i sig Hellighedens uforvisnelige Spire. Vistnok gives
der ikke nogen fuldkomment reen Kirke, den er en
Umulighed i denne Verden, og Luther har Ret i endelig
at bede sig forskaanet for Kirker af lutter Hellige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
