Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alligevel; adenat tage Kristendommen m£d i
Betragtning, forstaaes nemlig ikke det tydske Folks Reisning i
1813og 1814. Kirken er Fostermoder til de nyere Folks
Bogsprog, alle vore Tiders Fremskridt, Humanitetens Seir,
Slaveriets Afskaffelse, Frihedsbevægelserne ere en
Eftervirkning af det, ofte saa foragtede Evangelium; man
læse blot Guizots europæiske Civilisationshistorie, og man
vil nödes til at erkjende det! Ja, „de Kristne ere endnu
i Verden, hvad Sjælen er i Legemet.u
De enkelte væsenligste Bestanddele af
Kirkehistorien ere: Missionshistorien, Dogmehistorien,
Historien om Forfatning, Gudstjeneste, kristeligt Liv, Kunst,
Theologi. Der findes den Bestræbelse hos Nogle at give
det dogmehistoriske Element et afgjort Fortrin,
saaledes skriver Guericke sin Kirkehistorie „mit steter
RUcksicht auf die dogmengeschichtliche Bewegunga:
Mig forekommer dette, kun at lede til Sammenjadskning
af to Videnskabsgrene, der hver for sig bör behandles
fra sit eiendommelige Standpunkt. Mere siden derom!
Her vil jeg blot spörge, hvad man vel vilde sige til en
Verdenshistorie med stadigt Hensyn til Videnskabernes
Historie? Ikke sandt, ubetinget vilde man kalde den et
Misfoster? Desuden er mangt et Dogma aldrig kommet
udenfor Studerekamret, og hvor betydningsfuld end de
Skriftlærdes Stilling kan være* de udgjöre dog kun en
Deel, en liden Deel af det kristne Folk: man vil have
bemærket, jeg altid betoner först og sidst, at
Kirkehistorien er det kristne Folks Historie. Gudstjenesten og
Kunsten kan i vore Dage ikke beklage sig over den
Plads, der endelig er bleven dem indrömmet; snarere
er den qpmme Steder forholdsviis for stor end for ringe.
Det kristelige Liv staaer derimod stærkt i Skygge,
fordi Forestillingen om hvad der kræves af sand
Historie hos Mange paafaldende just mangler Livselementet.
Jeg maa nödvendig fordre et ganske særligt Hensyn taget
til Livet. Vi maae grandske efter i Prædikener, Psal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>