Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa i vort Aarhundrede har Universitetsbibliotheket modtaget
værdifulde Gaver. 1 Aaret 1818 6kjænkede Geheimestatsminister
Grev Joachim Godske Moltke Universitetet sit zoologiske og
mineralogiske Museum og i Forbindelse dermed dannede han et
særligt Bibliothek. Han afkjöbte nemlig Universitetsbibliotheket dets
Samling af mineralogiske og zoologiske Böger, som for en stor Deel
var en ældre Gave af Naturforskeren Q. i?. Muller, forenede det med
sin egen Bogsamling og gav det samlede Bibliotheca Moltkiana
tilbage til Universitetsbibliotheket, som en særegen — naturhistorisk
— Afdeling, til hvis stadige Forögelse han bestemte en aarlig Rente
af 400 Rdl. Ogsaa for andre Fag sörgede Moltke 5 han bestemte
aarligt 200 Rdl. til philologiske og 100 Rdl. til historiske Bögers
Anskaffelse. Faa ’ en lignende Maade knyttede faa Aar efter
Etatsraad Schou sit Navn til den dansk-juridiske Deel af
Biblio-theket ved at afkjöbe det den ældre Samling, dermed forbinde sit
Bibliothek og legere en Capital til Complettering og Fortsættelse.
Af de övrige Gaver kunde maaske særlig udhæves den Forögelse,
den orientalske Samling har faaet igjen nem de höist interessante
Zend- og Pehlvi-Haandskrifter, som vor berömte Landsmand Rask
paa sin Reise i Orienten erhvervede, og de værdifulde Sendinger af
indiske Værker, Botaniker Dr. Wallich, i sin Tid Directeur for
den botaniske Have i Calcutta, tilstillede Bibliotheket. Endnu maa
bemærkes, at det kongelige Videnskabernes Selskab, som
ikke selv eier noget Bibliothek, afgiver alle de tildels meget kostbare
Værker, som tilstilles det, til Universitetsbibliotheket. I de senere
Aar have de udgjort mellem 250 og 300 Nummere aarlig.
Efterat vi saaledes have seet Bibliothekets Tilvæxt i det 18de
og 19de Aarhundrede, skulle vi nu kaste et Blik paa de indre
Forandringer, det har undergaaet i dette Tidsrum. Den „nye,
forbedrede Fundats og Stiftelse for Universitetet i Kjöbenhavn* af 31te
Marts 1732 indeholdt ogsaa en Deel nye og forbedrede
Bestemmelser, Bibliotheket vedkommende. Bibliothekaren skulde ikke længer
nödvendigvis som tidligere være en Professor, men var det en
Professor, skulde han ikke tages efter noget Slags Senium; ja i Kong
Christian den Syvendes „Nye Fundation og Anordning for
Kjöben-havns Universitet* af 7de Mai 1788 siges endogsaa, at til
Bibliothe-karius skal beskikkes „en kyndig og lærd Mand, som ikke maa være
en af Professoribus Consistorialibus.* En ny Bestemmelse, hvortil
vel Thomas Bartholins Exempel havde givet Anledningen, optoges i
Fundatsen af 1732, at Bibliothekaren skulde to Gange om Ugen holde
lectione8 publicas de notitia, delectu et vero librorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
