Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at Modtagelsen af slige Vocationer ikke hindres ved Frygten for
at forlægge en heldig begyndt Lærervirksomhed til et Sted, hvis
Tilstande og Forhold ere den Kaldede aldeles ubekj endte, og maaskee
ikke saadanne, at han der kan finde en tilfredsstillende Virkekreds$
det indeholder overhoved den förste og væsentligste Grund til, at
der mellem de tydske protestantiske Universiteter, uagtet de ikke
have nogen fælleds Overbestyrelse forsaavidt de ikke ligge i den
samme Stat, bestaaer et omfattende academisk Fælledsskab, og at
deres Virksomhed med Föie kan betragtes som en Fælledsvirksomhed.
Con6i6torium maa nu ansee det for særdeles Önskeligt, om det
mellem de 4 nordiske Universiteter kunde komme til et lignende
academisk Fælledsskab, for hvilket vigtige naturlige Betingelser,
f. Ex. nationalt og sprogligt Slægtskab, eensartet Aandsretning og
Cultur, forekomme os at være tilstede. Til dette Formaals Opnaaelse
maatte man först og fornemmelig söge at virke hen til, at det ogsaa
i det skandinaviske Norden bliver almindeligt, at de Studerende ikke
blot söge deres Uddannelse alene ved det Universitet, der nærmest
kan siges at være deres eget. Vi troe nu ogsaa at dette kan skee,
men vi troe ikke, at det kan eller bör skee ved offentlige
Foranstaltninger, der eensidigt træffes fra Danmarks Side. For
det Förste vil Formaalet ikke kunne opnaaes, naar det ikkp tillades
de Studerende i hvert af de 3 nordiske Riger i en vis Tid at söge
den academiske Fordannelse, der betinger Adgangen til
Embeds-examen, ved et eller flere Universiteter i Nabo rigerne. En saadan
Tilladelse vil imidlertid ingen Regjering give sine Studerende uden
Vished om Reciprocitet. Det kan altsaa ikke komme hertil uden
Forhandlinger mellem Regjeringerae. Dernæst forudsætter et saadant
Fælledsskab mellem flere Universiteter, for at det skal blive til
gjensidig Nytte og Tilfredsstillelse, at der ikke er en altfor stor
Uovereen88temmel8e i den Maade, hvorpaa de opfatte og löse den
dem som videnskabelige Læreanstalter stillede Opgave, og uden
Tvivl ogsaa, at der ikke er altfor stor Forskjel i det Mindste i visse
Hovedinstitutioners Organisation. Vi kjende ikke de norske og
svenske Universitetsforhold tilstrækkéligt til at kunne have nogen
bestemt Mening om, hvorvidt en saadan Tilladelse for de Studerende
i det nærværende Öieblik vilde blive til virkeligt Gavn for samtlige
eller noget af de interesserede Universiteter, eller om ikke visse
forberedende Skridt, visse Reformer eller Modificationer af bestaaende
Institutioner maatte være nödvendige eller önskelige, inden man
skred til en saa indgribende Regjeringsforanstaltning; og vi troe heller
ikke, at man i Norge og Sverrig nöie kjender vore Universitetsfor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
