Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valpladserne ved Leipzig.
Ved Adam F&bricins.
1813. *
For nogle Maaneder siden færdedes jeg paa Sletterne ved
Leipzig.
Her er Europas Hjerte; her har ogsaa Europas
Hjerteblod flydt. Hvem tænker ikke ved Navnet Leipzig paa de
store Kampe, hvori Verdens Skæbne gjennem Aarhundreder
er blefven afgjort? Hvo önsker ikke at kaste et Blik paa
hine faa endnu synlige Minder, der, spredte hist og her paa
Sletterne, gjenkalde i Erindringen hine Kampe og de store
Formaal, hvorfor der her udostes Strömme af Blod?
Vi staae paa Verdens förste Valplads. Denne
Betydning maatte Leipzigeregnen nödvendig faae alene ved sin
Beliggenhed. Naturen selv havde jo bestemt den dertil. I
Krigene i Tydskland maatte de udstrakte Sletter i Landets
Midte afgive en bekvem Valplads. Kampen her maatte blive
afgjörende; Seirherrcn beherskede Tydskland, der stod ham
aaben til alle Sider. Forfulgte han den slagne Fjende, kunde
denne næppe mere faae Leilighed til ut samle sine
adsplittede Tropper for atter at gjöre Modstand.
Tydelig har man seet dette saavel i Trediveaarskrigen,
som i den nyere Tid i Napoleons storartede Kampe.
Sejrherrerne ved Leipzig vare Seirherrer i Tydskland, ja man
kan vel sige — i Europa :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
