Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danske Sletter. Den synes her kun at indbyde til Fredens
Sysler. Virkeligheden i Nutiden svarer ogsaa dertil; den
rige Fabrikflid, den storartede Handelsvirksomhed i Leipzig
og dens Forstæder afvexler med Frugtbarheden i Omegnen,
med de veldyrkede, kornrige Agre og de frodige grOnne
Enge. Rundtom sees en Mængde venlige, velbyggede
Landsbyer, opfyldte med Landsteder og Haver, og omkrandsede
af skjönne Ege- og Bögeskove. Igjennem de smilende Egne
stræbe fra alle Kanter Jernbanetogene hen mod det fælles
Midtpunkt, Staden. Den fredelige Virksomhed, der nu
hersker overalt, bringer hine blodige Minder til at blegne; den
nedlægger saa at sige Protest mod dem. Saa fjern er
enhver krigersk Tanke her, att man har ondt ved at gjöre sig
fortrolig med den Virkelighed, at denne Egn mere end
nogen anden har været hjemsögt af Krigens Odelæggelser.
Havde jeg ikke hist og her truffet et og andet
Mindesmærke, saa havde intet synligt Tegn underrettet mig om, at
jeg virkelig befandt mig paa den mærkelige Skueplads for
Begivenhederne i Octoberdagene 1813.
Men Krigen freder Intet. 1 ældre Tider valgte man
gjerne Heder og andre öde Strækninger till Valpladser; nu
raser Krigens Hærgen gjerne der, hvor Kulturen og
Civilisationen har udfoldet sine skjönneste Frugter, og
nedtram-per dem i Stövet. Og dog ere de Saar, som den nu slaaer,
langt lettere at læge end i hina Tider. Det er netop
Kulturens og Civilisationens stolte Triumf. Snart reise sig nye
og prægtige Caarde og Byer istedetfor de nedskudte og
nedbrændte; Mennesket bygger, planter og saaer, og Himlen
læggar sin Velsignelse i hans Virksomhed. Efter nogle faa
Aars Forlöb ere Krigens Spor saa ganske forsvundne, at
man næppe mere kan troe, at det er den samme Egn.
Disse Tanker paatrængte sig mig saa naturlig, da jeg
en Morgen vandrede ud paa Verdensvalpladsen fra 1813.
Det var en mörk, regnfuld Dag; den svarede til de mörke
Minder, som den oprullede for mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
