Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den var saaledes traadt i nærmere Forbindelse med de store
Minder, der havde fört mig hid, og som stedse levende
havde sysselsat mig, fra det förste Öieblik af, da mit Sind
oplodes for hvad der var stort i Norden. Det Önske var nu
endelig gaaet i Opfyldelse, som jeg saalænge havde næret,
at fældes paa Skuepladsen for dem, at lade Tanken blive til
Virkelighed, at lade Forestillingen iföre sig Naturens friske,
grönne Dragt.
Ved Flossgrahen stansede jeg for at kaste det sidste Blik
forbi Elletræerne tilbage over Sletten. Alt var indhyllet i de
lette Taager, som Tusmörket gjerne förer med sig efter en
varm Sommerdag.
Med Stolthed dvælede mine Tanker ved den Kraft, den
urokkelige Tapperhed, Nordens Sönner her viste. ”Aldrig er
der kæmpet bedre”, hedder det selv i Fjendens Beretninger.
Deres store Heltekonge trofast hengivne indtil Döden, kunde
de kun ”seire eller falde”. Om ingen Kamp ere disse Ord
at tage mere bogstavelig end om Slaget ved LUtzen!
Men han — den störste Sön, söm Norden nogensinde
har fostret, hvad enten man seer i ham Statsmanden,
Lovgiveren, Feltherren, Fyrsten og Mennesket — den reneste
Karakter i hin bevægede og fordærvede Tid, hvem endog
hans bittreste Fjender kun nævne med Höiagtelse og
Lovtaler — lod han sit Liv for en lumpen Snigmorders Haand?
Historien benægter det.’ Os glæder det at kunne
antage, at han fandt den ærlige Krigerdöd paa Valen, som han
saa ofte havde önsket, og for hvilken han saa ofte havde
udsat sig. Thi vist er det: ”Et gladere Heltemod er aldrig
fundet paa Jorden”.
Hvad der gik bort med ham, kunne vi nu næppe
Længere fatte. For ret at kunne skatte Betydningen af hans Fald,
maatte man have levet i hin Tid, da hans Navn gik som et
Frihedens Sendebud over Verden, ved hvilket ”selv
Grækerne drömte om Frihed fra Tyrkernes Aag, medens
Patri-archen i Jerusalem opsendte Bönner for Gustav Adolfs
Vaa-ben”. Men Noget kunne vi paaskjönne: Frugterne af hans
Opoffrelse. I Vemoden blander sig da den trösterige Tanke,
med hvilken jeg skrev mit Navn i den gamle Invalids
Fremmedbog :
”Ogsaa i sin Död har han seiret!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
