Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aarlig Pension og ansatte ham som Medhjælper ved det
store Pariser Observatorium med fri Bolig paa dette.
Romer havde saaledes al mulig Grund til at være til-,
freds med det forandrede Opholdssted, og skjøndt hans
senere Opdagelser ikke fandt den velvillige Anerkjendelse hös
hans franske Omgivelser, som Efterverdenen har givet dem,
har han idetmindste aldrig havt Aarsag til at beklage 6ig
over Picard, der i det Hele mere tog Hensyn til
Videnskabens Tarv end til sin Person, Noget, som han i høi Grad
viste ligeoverfor den temmelig fordringsfulde Cassini. Det
er derfor saameget mere kun. en simpel Retfærdighed, der
byder at fremhæve denne Picards Imødekommen, som man
har beskyldt ham for at have anvendt Rømer til at
afpudse Glassene i sine Kikkerter. (Dictionaire de Mathematique
hos Montuclns II, 579).
Det første Arbeide, Rømer havde at besørge i Paris,
var nu at lade de Braheske Observationer trykke; men
heller ikke her lykkedes Foretagendet. Den paa denne Tid
udbrudte Krig med Holland (1672—9) tog fra nu af alle
Kræfter i Beslag, fordrede alle Statens Pengemidler, og da
Rømer senere forlod Frankrig, blev ved Colberts Død (1683)
den hele Plan opgivet. Trykningen var forresten begyndt;
Udstyret var kongeligt og det vilde udentvivl være blevet
en Brahe værdig Udgave, hvis ikke de nævnte
Omstændigheder vare indtraadte. (Werlauff anførte Sted, Dänische
Bibliothek VIII, 684. Bailly Gesch. d. neur. Astron. H.
367, Barteis O vers.). Originalen kom senere til Danmark;
den med Rømers Bemærkninger forsynede Afskrift maa
findes i Akademiets Arkiv.
Men selv om dette Foretagende ikke lykkedes, fandt
Rømer dog nok at gjøre i Paris, der dengang mere end
nu var Hovedstaden for Alt, hvad der hørte til Videnskab
og Kunst. Naturvidenskaberne og ikke mindre Astronomi
vare i den første Halvdeel af 17de Aarhundrede ikke bievne
staaende ved de Resultater, som de ved Tychos Død havde
opnaaet. Navne som Kepplers og Galileis vidne tilstræk-
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
