Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme Dag indtraf. Fik man ikke Naboerne med, hvad
gjorde saa det? Var der nogen Skam i at modtage noget
Godt fra Rom? Havde ikke selve Kirken modtaget den
julianske Kalender og Dagenes Navne fra de hedenske
Romere? Ja Holland havde jo allerede antaget den nye
romerske Stil, som uagtet sine Feil var langt rigtigere end
den gamle. Kunde man indføre en 3die Tidsregning, som
Alle vilde antage, saa var det særdeles vel; men kunde
det ikke skee, saa vilde denne „Stilenes UnderskedM ikke
rettes paa anden Maade end ved, at een af Parterne traadte
over til den anden Mening.
Man var berettiget til at vente, at disse Grunde maatte
overbevise Enhver; men det theologiske Facultet, til hvis
Overveielse det sendtes, meente, se Rescript af 8de Febr.
1698, at der let vilde opstaae Tro paa Pavens Ufeilbarhed,
hvis Forslaget an toges, hvorfor Sagen burde omsættes til
en anden Tid. Senere gav Facultetet dog efter og
Underhandlingerne dreves nu paany i Sverrig og Regensburg;
Spole og Rømer bleve snart enige, uagtet hiin helst havde
seet sit eget Forslag om en 3die „forbedret44 Tidsregning
fremmet; men den svenske Regjering lod Gesandten i
Regensburg von Snolsky overrække Corpus Evangelicorum
en udførlig Memoire derimod. Hvor interessant et Bidrag
til den menneskelige Kulturs Historie det end vilde give
at forfølge Sagen for Rigsdagen, maae vi dog her lade os
nøie med at berette, at efter vidtløftige Forhandlinger med
forskjellige Astronomer navnlig med Meyer i Nörnberg og
Leibnitz, der begge i den Anledning brevvexlede med
Rømer, fattedes den 13de Septbr. den Beslutning at udskyde
de 11 Dage mellem 18de Febr. og 1ste Marts 1700 og at
sætte Paaske i dette Aar til Ilte April. Angaaende de
følgende Aars Paaske bestemtes blot, at et Collegium af
tre bekjendte Astronomer skulde afgjøre, efter hvilke
Regler den skulde beregnes. (Horrebow II, 120 of.)
Rømer, hvem hele denne Vidtløftighed inderlig
mishagede, gjorde sig efter Kristian den Femtes Død 25de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
