Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i det norske Stndentersamfnnd den 13de
Jannar 1860.
(Af I. S. Welhaven).
Idet jeg med nogle indledende Ord skal aabne denne
Aftens Festlighed, paakalder jeg hos de Nærværendé den
Hjelp, som ligger i en indviende Stemnings Magt. Jeg stoler
dennegang paa en Stemning, der er fri og freidig, som
naar vi indaande Fjeldets Luft og har den vide Udsigt.
Ja den, der færdes daglig i det Lave, paa den indskrænkede
Plet, han er glad ved at koirpne paa Høiden; en Længsel
efter Frihed og Fjernhed fører ham did, ognu har han hvad
han søgte; det Fjerne er traadt ham imøde, dets udvidende
Aande gjennemtrænger ham. Og der er i Sjelelivets
Verden en Indsnævring, som knuger Hjertet, naar de
nærmeste Omgivelser fornemmes som et Tryk af Uret og Misig
endelse, og den Krænkede ruger over sin Bitterhed. Staar
han. endog fuldt bevæbnet og med blussende Kraft i
Selvforsvaret, hans Indre siger ham dog, at saaledes kan ei et
Menneskeliv trives; han føler at dette er idel Usalighed og
Aandsfortærelse. Men frigjørende og mild er disse Festers
ledende Tanke; den indeslutter! Alt, hvad der knytter os til
vort Folk og Fædreland, men hæver det ogsaa til erf større
Gyldighed og til en udvidet Synskreds.
Saaledes erkjende vi det nu; og naar vi kalde denne
Tanke gkmmel, da er det fordi vi, ved at opfatte den i
Aand og Sanhed, har lært at gjenkjende den gjennem al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
