Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII
haandteringen av et saa rikt forgrenet materiale *), at jeg fra
første stund blev nødt til at begrænse fremstillingen til bare at
omfatte hovedlinjene for i det hele at faa pointert mine resul*
tater nogenlunde skarpt og koncist.
Disse undersøkelser dreier sig derfor væsentlig om lederne
i det norske intelligensparti, Schweigaard, Welhaven, P. A.
Munch, deres realistiske teorier og deres hele realistiske livs«
indsats, som jeg prøver at belyse i store hovedtræk.
Andre fremtrædende personligheter inden intelligenspartiet,
hvor interessante de end kunde være — advokat Dunker, f. eks. —
kunde ikke bli gjort til gjenstand for undersøkelser i nærvæ*
rende avhandling.
Jeg hadde begyndt disse studier med et literaturhistorisk
utgangspunkt (Amtmandens Døtre), og det blev den literatur
historiske side av intelligenspartiets realistiske indsats som jeg
fremfor alt prøvet at faa utredet, og som danner hovedindholdet
av denne bok.
Men ogsaa denne opgave har jeg maattet begrænse, om jeg
skulde faa hovedlinjene tilstrækkelig klart frem.
Jeg har bare tat med dem av intelligenspartiets medlemmer,
hvis literaturhistoriske indsats var av grundlæggende betydning,
foruten Schweigaard, Welhaven og P. A. Munch, P. J. Collett**)
og A. N. H. Stenersen, og endelig Asbjørnsen og Moe,
*) Saaledes har jeg maattet berøre — men ogsaa bare berøre — en
række problemer vedrørende politiske og sociale spørsmaal og problemer
av sproglig, historisk og filosofisk art, som alle karakteriserte 1830=aarenes
aandsbrytninger og hvor realistiske idéer gav sig utslag. Her er vid mark
for specialundersøkelser av fagmænd.
**) P. J. Collett og hans literaturhistoriske indsats er ikke paa langt
nær blit tilstrækkelig belyst i nærværende arbeide. Den offentliggjørelse
av hans brever og efterlatte papirer som allerede Camilla Collett planla,
vil, om den nogengang kan finde sted, gi et overordentlig rikt og betyd*
ningsfuldt stof for studiet av 1830=aarenes norske realisme. I det hele
vilde de efterlatte collettske papirer, om hvis tilværelse ekspeditionschef
A. Collett velvillig har git uttømmende besked, være av stor betyd;
ning for forstaaelsen av moderne menneskeskildrings frembrudd i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
