Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIX
sikkert kan gjøres interessante fund i retning av paraleller mellem
dansk og norsk aandsliv i 1830= og 40=aarene. Saaledes har
f. eks. Poul Møllers hyperrealistiske smaadigte utvilsomt hat
betydning for Colletts og Welhavens produktion.
En nærmere undersøkelse av 1830= og 40=aarenes strøm=
ninger i dansk og svensk aandsliv, sammenlignet med de strøm=
ninger som er resumert i nærværende avhandling, vil kanske gi
det uventede resultat, at Norge i dette tidsrum saa langt fra at
være efternøleren i nordisk aandsliv til syvende og sidst vil
vise sig mest maalbevisst at ha repræsentert tidens store kultur=
strømninger — ialfald hvad deres teoretiske utforming angaar.
Det viser sig at 1830= og 40=aarenes Norge hadde lagt et
solid teoretisk fundament for de senere aartiers rike literaturs
blomstring og praktisk hadde forberedt den ved en række
interessante literære forarbeider (se kap. IV). I en senere bok
vil jeg prøve nærmere at faa belyst de ovenfor berørte forhold.
Det stod da igjen (i kap. IV) at faa skildret de realistiske
idéers resultater i norsk kulturliv.
Det er klart at et skarpt skille mellem kap. I —II og kap.
IV vanskelig lot sig trække.
Hvor slutter de realistiske idéers vekst og utvikling, og
hvor begynder deres resultater?
De realistiske idéer og teorier utfoldet sig kraftigst i intelli=
genspartiets kritiske og polemiske arbeider — deres resultater
viser sig klarest i intelligenspartiets skjønliterære og
videnskabelige produktion, i dets indsats i tidens praktiske problemer.
Slik faldt det naturligst at trække grænselinjen.
Mit utgangspunkt og vigtigste formaal hadde været et
literaturhistorisk (tilblivelsen av moderne norsk
menneskeskildring).
Kap. IV samler sig derfor væsentlig om at faa belyst
Welhavens digtning som præludiet til norsk
virkelighets-skildring, som direkte forarbeider til norsk novelle og roman —
Camilla Collett, f. eks., tok menneskegrupper og situations=
billeder like ut av Welhavens digtning og plantet dem om i
romanens rummeligere livsforhold, hvor de fik utfolde sig frit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
