Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
var der ikke ved denne leilighet. Han blev student først
samme høst. —
Og hvad fik man saa høre?
Intet mindre end nye, revolutionære tanker i pakt med
aandsstrømninger, som netop dengang arbeidet sig frem ute
i Europa.
Et uttømmende referat av Schweigaards foredrag findes
desværre ikke, men i forbundets haandskrevne blad for 4.
mai 1833 staar en længere artikel, som imøtegaar Schweigaards
uttalelser i flere punkter. Imøtegaaelsen selv har ikke stor
interesse, den dreier sig om spørsmaal av mindre bærevidde,
men artiklen lar os allikevel skimte i store træk hvad Schwei«
gaard har sagt og ment, at han har holdt frem tidens krav
om at vende tilbake til virkelighet og natur ogsaa paa digt«
ningens felt.
»Med Føie anførte han,« skriver indsenderen, »at Goethe
er den som i den nyere Tid først vovede at bryde de Lænker,
som gjennem et saa langt Tidsrum havde hæmmet den
poetiske Udvikling og Opnaaelsen af Poesiens egentlige Maal,
ved at forlade de gamle staaende Mønsterbilleder’), og de
efter visse Regler tilskaarne og i samme Former støbte Idealer,
for i det virkelige Livs friske og indholdsrige Sandhed at
hente Stoffet til sine poetiske Præstationer, og ved at lade
disse gjennemtrænges af denne tro Opfatning af Menneske«
livet og dets Forholde give dem en større Realitet, eller en
med det virkelige Liv mere overensstemmende Sandhed.«
Saa helt er Schweigaard tat av de nye tanker som fylder
ham, at han stiller sin gamle yndlingsdigter Schiller frem
til kritisk granskning og finder brist paa brist i hans men«
neskeskildring.
Schweigaard har hævdet, at Schillers »for vidt drevne
Vedhængen ved de staaende Typer, hvorefter Dramaet og de
øvrige Digtningers Helte pleiede at formes, undertiden gjør
ham til Slave af disse vedtagne forældede Former.« Han har
]) Likesom det følgende uthævet her, naar intet andet angis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
