Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
23
ungdomsdigtning — nok av aktuelle ting, ogsaa for norske
læsere, som netop dengang var optat av kampen om Henrik
Wergelands værd som digter og som menneske efter Wel«
havens og Nic. Wergelands indlæg (1832—33).
Det er heller ikke vanskelig at gjette sig til adressen i
følgende linjer om Bellman: »Bellmann var vanskelig at
blive kjendt med, et usvigeligt Mærke paa, at han ingen
Svirebroder var.«
Naar Vidars redaktion tar Bellman op til ny vurdering
her hjemme for at vise »hvad der er væsentligt hos ham«, da
sker det først og fremst for at forhindre at Henrik Werge«
land skal kunne ta ham til indtægt for sin kunstteori.
Bellmans digte er ikke rene improvisationer, de er, den
største del av dem, »reent opfattede ved et skarpt Øies ufor=
dunklede Anskuelse og hastigen modnede ved en fordomsfri
Aands Reflexion over de originale Ytringsmomenter, hvor«
under et kraftigt . . poetisk Folkeliv fremtræder . . .«
Intelligenspartiets realistiske sympatier gir sig flere karak«
teristiske utslag i denne avhandling, som ifølge redaktionens
oplysning er utarbeidet efter artikler i det svenske tidsskrift
Phosphoros (for 1812)’) og Stockholms Dagligt Allehanda for
1832*) — efter al sandsynlighet av Welhaven.
Det fremhæves at Bellman netop tar alle sider av livet
med, — ogsaa de lavere — »for derved at tilveiebringe et
fuldkomment naturtro Billede af Gjenstanden«. Det samme
gjør malere som Teniers, Hogarth, Callot, Hjalmar Mørner,
som ogsaa gir skildringer fra det »laveste Folkeliv«. »Lige«
som Bellmann grebe ogsaa de Gjenstandene som de forefandt
dem, skildrede dem med træffende Sandhed, overladende
Tilskuerne efter frit Valg . . enten at suge Gift eller Honning
deraf.«
»Den, som troer at Bellmann er grov, har ei forstaaet en
Linie af ham.« Bellmans billeder er »et overgivent, fordrings«
frit Gemyts luftige Skabninger . . hvoraf slet Intet Andet
i) S 49-69. 2) Nr. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
