Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Skjønne, men sjelden eller aldrig Middelting. Dens Princip
er Ophøielse, ikke Forringelse. Det er vel saa, at i Tragedien
og Fortællingen gives stundom Characterer og Billeder af den
laveste Slags Adgang; men alene for Modsætningens Skyld
og for at »hvæsse Moralen«.«1)
Men det at diskutere æstetiske doktriner var Wergeland
imot efter hele hans aandsretning. Det var langt vitalere
interesser som drev ham til at angripe Vidars redaktører.
Det er de politisk reaktionære tendenser som han trodde at
spore i Vidars spalter, som satte ham i harnisk.
Det er sikkert oprigtig ment naar Wergeland slutter sine
angrep med følgende hjertesuk: »Nok er det — var Vidar,
for Akademikernes og Akademiets Æres Skyld, blot liberal,
skulde Urigtigheder, usle Vers, ja Uretfærdigheder i kritiske
Gjenstande gaae upaatalte hen af ye ^
Av artikelen Om den literaire Antidanskhed:!) fremgaar
det at Schweigaard fuldkommen klart har opfattet den politiske
understrøm i Wergelands opposition mot intelligenspartiet.
Men han tar avstand fra Wergelands standpunkt som skjævt
og ensidig. Det vidner om forvirring i begrepene at si: vor
statsforfatning er bedre end den danske, derfor, væk med
dansk literatur.
I den aandelige verden er forbudssystemet endda una*
turligere og skadeligere end i den materielle. »Videnskab og
Kunst. . udgjør . . dog efter deres Væsen kun . . een Ståt.«
Wergelands angst for at dansk paavirkning skal under»
grave vor aandelige selvstændighet beror paa en undervurdering
av nationalitetens væsen og art.
»Det ægte, sande og ved ingen Tilfældighed forkrænke*
lige Nationale er det, der viser sig som det Specifike og
Eiendommelige, efter at have gjennemtrængt og assimileret sig
med den almindelige Culturs Stof,« fortsætter Schweigaard.
En slik proces lutrer og styrker tvertom den nationale egen*
J) Nr. 12, s. 2. 2) Mrgbl. 1833, nr. 35. 3) Vidar, nr. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
