Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
heroppe endnu har saa lidet at byde os«. Vi befinder os i
en overgangstid, dilettantismens troskyldige tider er forbi, det
gjælder at skaffe sig en maalestok for hvad virkelig kunst er
og hvad den kan utrette.
»Det er ofte bleven udviklet hvilken Indflydelse et vel
organiseret Theater udøver paa Almeenhedens Dannelse og paa
Udviklingen af dens sociale Charakter . . . Theatret kan blive
et af de kraftigste Midler, hvorved Folket lærer at fatte sig
selv i sine forskjellige Tendentser, og saaledes er det et virk«
somt Foreningspunkt for ellers adskilte Individer og Interesser.
Christianias Theater kan ikke engang frembringe en Skygge
af denne Virkning.« Ogsaa her befinder vi os i et »Inter«
regnum mellem den forhen enehærskende Dilettantisme og en
fremtidig Kunstperiode«, ikke mindst fordi landet endda
»mangler en eiendommelig dramatisk Literatur«.*)
Men det nytter ikke at forsøke at stampe frem av jor«
den hvad vi endda ikke har. Det er tvilsomt om »der gives
noget andet Middel end den frivillige og selvvirksomme Frem=
spiren«.’)
Hvad der smerter Welhaven dypest under forhold som
disse, er »den iøinefaldende Mangel paa Samliv, social
Sam-ny den«.2)
Han prøver saa godt han kan at finde midler til at
hjælpe paa dette savn. Den taktik Welhaven hadde brukt
i Norske Musæer, da han appellerte til hele landet, den
bruker han nu likeoverfor hovedstadens indbyggere: Split
!) Vidar, nr. 91, s. 103. 2) Sst., s. 102, uthævet av Welhaven.
*) Welhaven har et aapent øie for at det hindret og sinket utviklingen,
at Kristiania teater forløbig maatte være en dansk talescene: »Det
er vel utvivlsomt, at man har havt fuld Beføielse til for det første at
give Slip paa den Idee at besætte Theatret med norske Subjekter,
men et dansk Personale vil dog aldrig kunne optage i sig og
gjen-give den nationale Esprit, som vi maa ønske udtalt fra en norsk
Scene.« Welhaven slutter sine betragtninger med følgende sats:
»Det er da vist, at vort nærværende Theatervæsen ei kan virke
oplivende paa vor sociale Lamhed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
