Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
de klassiske sprog herhjemme, »ligger en Bebreidelse, som i
sin dybeste Grund er sand. Folket vil undervises og op«
lyses; det hører saa ofte, at det er uvidende, og kun af dets
Smigrere, at det er oplyst og indsigtsfuldt; det vil rykkes lidt
ud af sit hverdagslige Livs snevre Kreds, skue udover den
trange Dal, der bliver dets Livs Vugge og Grav, ledes bort
fra de kummerfulde Anstrængelser, der opsluge dets Til«
værelse, og, hvorpaa det især kommer an, det vil i Indsigten
have en Vaabenbroder i dets Kamp mot Naturens Forstyr«
r else og Modstand. Det sørgelige ligger især deri, at den«
ne tause Klage ikke rammer enkelte Personer, men det hele
System. Gjøres et Capitel af en undergangen Culturs Hi«
storie til Grundlag for den Opdragelse, der skulde være den
høieste, og den Dannelse, der skulde være den almindeligste,
hvad kan den da have at byde Folket, der kunde finde
Gjenklang i Hjerterne, fordi det var en Fortsættelse og
Berigtigelse af dets egne Iagttagelser og Livsanskuelser?
Skal Culturen blive Folkets Eiendom, skal vor Viden
være en Magt, saa maa Humnistiken sættes paa sin rette
Plads og blive hvad den efter Naturen er, Bearbeidelsen af
et af Specialhistoriens vigtigste Fragmenter ... Den Ord«
kjærligheds«Lære (Philologie) som . . Philologerne . . præ«
dike, indbefatter ikke alle Tungemaal i Almindelighed.
De Sprog, hvori levende Mennesker tolke deres Længsler
og Haab, deres Fryd og deres Smerte, som ethvert Folk
arver af sine Forfædre for at efterlade det til Efterkommerne
en bedre Stemme undertiden rokkede hans Theori, omsider maatte
henfalde til en dyrisk Egoisme, en Følge af, at han havde betragtet
sin Naturs dyriske Typus som dens egentlige Væsen,« (se Blik i
vor Tid —, s. 8).
Schweigaard ser historisk og psykologisk paa saken. Han hæv=
der at de klager rektor Bugge fremfører, har gjentat sig og vil gjenta
sig, hvergang det praktiske livs krav gjør sig gjældende like overfor
gamle, overlevede former. Schweigaards anmeldelse blev begyndel«
sen til en vidløftig polemik med lektor Vibe om de lærde sprog
uten at der fremkom nogen væsentlig nye momenter under denne
meningsveksel. Se Morgbl. 1836, nr. 354, og 1837, nr. 39, 42 og D.
Const. 1837, nr. 16, 53, 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
