Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Disse skisser indtar en særstilling i Welhavens prosa«
artikler fra 1830«aarene — de er fyldt av det levende liv,
som pludselig og blændende slaar ut i hastige, fortættede
billeder. Og de viser den ubrutte linje som gaar fra Wel=
havens realistiske idéer av 1832, frem til digtsamlingen i
1838 og endda videre.
Welhaven uttaler her bl. a.: »Den nyere franske Lite«
råtur har i sine mangeartede Skildringer af Menneskelivet et
Præg af en hidtil uopnaaet Friskhed og Sandhed. Ingen«
steds finder man Erfaringen og de levende Etuder saaledes
hævede over den usikre aprioriske Construction . . . De
offentlige Samlingssteder, Torvet og Gaden ere Sjælemalernes
Akademier. . .«
» . . . Denne skaanselløse Blottelse af det Skrækkeligste
denne omhyggelige, naturtroe Udmalen af Tilstande, der
ofte bringer Sympathien til at stivne i Forfærdelse, virker
med fordoblet Kraft, fordi den fæster sig ved Forholde,
hvormed enhver Beskuer er fortrolig.
Ludvig den Attende ytrede engang om Chateaubriands
René, at den havde Lighed med Werther, og da man spurgte
ham, om der vel kunde drages nogen Parallel mellem disse
to Digtninger, svarede han: »Ja uden Tvivl, og jeg giver
Werther, paa Grund af dens Simpelhed og Naturlighed,
Fortrinet. Han er stillet under ganske almindelige Forholde,
hvilket er et vigtigt Punkt. Disse hverdagslige Detailler
gjøre Werthers heftige Lidenskab saa meget mere tiltræk«
kende; derimod føler man liden eller ingen Deltagelse for
René, der er en fuldkommen Romanfigur.« Denne Ytring,
der er mærkelig hos en Fyrste, som havde sin Opdragelse
fra den ældre, dogmatiserende Skole, blev for et Snes Aar
siden betragtet som en Smagløshed. Men i dette Tidsrum
har man gjort uendelig meget for at udbrede den Opda=
gelse, at Poesiens Verden dog i Grunden er den samme,
som man ellers efter Omstændighederne pleier kalde: Denne
prosaiske Verden; og herom tvivler ingen Pariser i vore
Dage. . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
