Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Slik som Collett opfattet kunstens væsen og formaal,
maatte novellen og romanen for ham komme til at spille en
stor rolle i livs« og kulturkampen.
Collett har ogsaa levert en interessant utredning av dette
emne i Den Constitutionelle: Om vor nyere Novelleliteratur.
Ikke nogetsteds har intelligenspartiets revolutionære rea«
listiske tendenser faat et fyldigere, mere samlet, mere fuldendt
formelt uttryk end i denne Colletts artikel (som gjengis her
sterkt forkortet):
»Man tillægger i den senere Tid Novellerne en langt
større Betydning i de forskjellige Litteraturer, end man tilforn
har gjort. Og dette kommer igjen deraf, at Livet, hvorfra
de hente sine Billeder, har vundet i Betydning. Det er en
af den nyere Culturs store Fortjenester, at den har forkyndt,
at Jorden er vort Hjem, saalænge vi bebo den; fra alle Sider
er derfor Nutiden trængt ind i Livet, har gjennemstreifet de
halv ubekjendte Egne og opdaget hele Lande deri. Man
har siden den Tid begyndt at skjænke det større Opmærk«
somhed og at betragte det som Udgangspunctet for al vor
Idræt og som Kilden til al Lykke og alle Lidelser . . .
Derved at Livet saaledes er vendt tilbage i sig selv, har
det vundet i Fylde og Betydning, det poetiske Stof er blevet
meget rigere, og Poesien kan nu med Sandhed siges at om«
fatte Alt, hvilket man før ikke kunde’ sige . . . Nu . . seer
man, at der ofte kan ligge mere virkelig poetisk Stof i en
Vandring op og ned ad Gaden eller i de stille Scener inden
en Borgers fire Vægge, hvor man sidder med 2 Lys paa
Bordet, og hvor Alt dreier sig, ikke om Liv og Død, ikke
engang om Datterens Forlovelse, men om en liden huuslig
Tvist, — end i de ældre Romaners pragtfulde Larm, hvor
det gaar til med vaiende Fjærbuske, Vovestykker og tabte
Sløifer og tabte Slag, som ovenikjøbet aldrig have været
Winter Hjelm gjentar ogsaa den welhavenske sats at »den sande Geni«
alitet ikke bliver svævende over Materien, men gjennemtrænger den og
optager den i sig i den inderligste Forening . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
