Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
at frede om de viede Marker. Saalænge maa det skee ved
Larmen og Skræmsel.«’)
Welhaven bruker omtrent samtidig et lignende billede
om samme sak: »Det Spirende skal fredes, og dets Vext
iagttages og ledes; man skal sætte Tjørne«Kviste om den unge
Stamme, naar det ei kan være anderledes, men man skal nære
dens Rod. Man skal pleie det Vaarlige . . . Thi Ung«
dommen er det Bedste. Det er den skjønneste og kraftigste
Frugt, hvori Blomstens Sjæl endnu lever og dufter.«2) —
Welhavens tidligere feider med Nicolai Wergeland og
hvad der kom frem under dem av betydning i denne for«
bindelse, er saa ofte behandlet at nogen detaljert gjennem«
gaaelse er overflødig her.
»Mig er ligesom en isnende Sno kommet imøde fra
Norges Dæmring . .,«3) skriver Nikolai Wergeland, og der«
med har han i store træk angit samtidens opfatning av in«
telligenspartiets allerførste bedrifter herhjemme.
Det maatte være fædrelandsforrædere som mente og
handlet slik! Nogen følelse for Norge og dets herlighet
hadde de ialfald ikke, saa trodde man.
Allikevel fandtes der hos enkelte medlemmer av in«
telligenspartiet en dypere, mer psykologisk begrundet op«
fatning av det specifik nationale end hos selv den argeste
norskhetsmand — nationalfølelsen var hos dem bare mer
resignert, de prøvet ikke at stampe frem av jorden det man
ikke hadde endda.
De bøiet sig for vekstens og utviklingens lov, og i vente«
tiden brukte de flittig og ubønhørlig lukegaffelen, mens de
nationale urter grodde. Det var deres maate at vise sit fædre«
landssind paa, og gang paa gang hævder Welhavens tilhæn«
gere, at det jo netop var dem som vernet det nationale liv
i landet.
Slik stod meningene mot hinanden. Derfor er det ogsaa
>) D. Const. 1838, nr. 150. 2) Sst. nr. 102. 3) Forsvar for det norske
Folk, s. 91.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
