Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Intelligenspartiet har flere ganger og paa forskjellige
maater git sit bidrag til løsningen av problemet om nationali«
tetens væsen og art — et yderst aktuelt spørsmaal for tæn«
kende hoder midt under 30«aarenes nationale rus.
Alt i 1832 bestemte Schweigaard nationaliteten som pro«
duktet av en organisk vekst og utvikling, som vi har set i
det foregaaende (s. 35). Schweigaards opfatning er av en
saa fundamental betydning for forstaaelsen av intelligens«
partiets virkelige nationale indsats, at de vigtigste punkter av
hans artikel i Vidar her resumeres paany.
Schweigaard hadde fremholdt at »det ægte, sande og
ved ingen Tilfældighed forkrænkelige Nationale er det, der
viser sig som det Specifike og Eiendommelige, efter at have
gjennemtrængt og assimileret sig med den almindelige Cul«
turs Stof.«
Likeoverfor norskhetsmændenes krav paa at nationen
maatte vende tilbake og ta utviklingen op der hvor den slåp
ved indgaaelsen av foreningen med Danmark, hævdet Schwei«
gaard: »Hvorledes kan man uden at fornægte al Historie
overspringe en Række af flere Aarhundreders Udvikling? . . .
Hvad der tilhører os som eget og hvad vi under en
mangesidig Vexelvirkning have antaget, lader sig . . umulig
. . adskille . . fordi begge staae i en organisk og uadskillelig
Forbindelse med hinanden. Naar Stoffet eengang er assi«
mileret, lader det sig ikke længer udskille.«1)
I Norges Dæmring vender Welhaven gang paa gang til«
bake til det samme problem og belyser det fra forskjellige
kanter: Det nytter ikke, hævder han, at stænge sig ute fra
samkvem med nationene.
Man frygter, at de udenlandske Aander
Skal merke os med udenlandske Stempler
Og slette ud vor norske Charakteer.2)
Men livslovene kan man ikke stænge ute, enten man
vil eller ikke, staar man i kontakt med verdensbevægelsene.
!) Vidar, nr. 15, s. 115. f. 2) Norges Dæmring, Chra. 1834, s. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
