- Project Runeberg -  Norsk realisme i 1830 og 40 aarene. Et bidrag til intelligenspartiets historie /
85

(1914) [MARC] [MARC] Author: Lilly Heber
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

skape de helt nationale former for sin specielle kultur. Men
skal man naa dit engang, da maa man ha mod til at se virke«
ligheten i øinene:

Bort da med denne jammerlige List,
At dække, under pralende Bravader
I tomme Skrifter eller tomme Gader,
Den norske Lunkenhed og Statens Brist!

Og fremforalt maa man sit Standpunkt vide,
Og skue kjækt dets Farer og dets Mangler
Og dernæst kvæge sig ved Haabets Trøst.1)

I sin artikelrække Om norske Presseanliggender (1838)
fører Welhaven disse tanker videre. Her skriver han disse
merkelige linjer som i et glimt belyser intelligenspartiets
stræben i dens inderste grund: »Nationalfølelsen« betragtes
»som noget Ubetinget« av vore »Radikale« herhjemme. »Man
fører den ikke ud over den dunkle Pietet til Selvbevidst"
hedens frie Virksomhed . .«

Her er rollene ombyttet, her er det Welhaven som be«
breider norskhetsmændene en uklar, romantisk opfatning av
nationaliteten, mens den gjængse literaturhistoriske tradition
som bekjendt gaar ut paa at det var intelligenspartiet som
var romantikere og efterliggere i sit syn paa nationaleien«
dommelighetene og de krav de stillet.*)

!) Sst., s. 75.

*) Se f. eks. J. E. Sars, Om Henrik Wergelands historiske Syn og For=
fatterskab, Henr. Wergelands Skrifter i Udvalg. III, s. 17: Welhaven
saa i Bonden den rigtig nationahnorske Mand, men dette nationale
var for ham noget væsentlig givet og uforanderlig, — »en Skat fra
bedre Tider«, en »Rust« der i bedste fald »holder sig med Tiderne,
en Samling af Kuriositeter, brugbare Stoffer for kunstnerisk Be«
handling. Fra dette Synspunkt maatte Bonden helst vedbli at være
hvad han var; la han af sig Kvitkuften og med den gammel Over«
tro, blev han oplyst, politisk, interesseret ophørte han at være
interessant.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:29:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noreal3040/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free