Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
heder har stillet sig i Skranken, aaben og energisk hvor Na*
tionens Interesser har fordret det.«’)
Og var den norske opposition bygget paa fuldt ut sag*
lige principer, da maatte den, mener Welhaven, likesom
»Independenterne« i England »snart . . komme til at dele Re*
gjeringens Synsmaader og understøtte dem, snart til at af*
vige fra dem og bekjæmpe dem. I denne Forstand føie alle
gode Borgere sig forpligtede til en betimelig Opposition,
fordi denne har det almindelige Øiemed at vaage over
Landets rette Tarv og Velfærd. Men man har ikke faaet
Lov til at være saadanne Independenter, og det uagtet de
faste Opponenter selv, efter Sagens Natur, ei have formaaet
i Gjerningen og i Gavnet at drive det videre. Man maa atter
og atter pege paa, hvad der ofte nok er blevet viist, at
Stemmerne i det Regjerings*Parti, som vor Opposition til sin
Selvopholdelse har skabt, have naar det virkelig gjaldt,
været vel saa kraftige Folkevidner som de fagmæssige
Opponenter.«2)*)
Welhavens politiske interesser og deres betydning har
i det hele været undervurdert.
Enkelte literaturhistoriske forfattere har hævdet at Wel*
haven bare var æstetiker og ikke eiet sans for de politiske
og materielle opgaver i samtiden.
’) Sst. 1838, nr. 101. 2) Sst. 1843, nr. 104.
*) Welhaven hadde tidligere protestert mot en »Anonym« (J. C. Lous
i Mrgbl. 1838, nr. 110), som hævder at »Bondestanden efter Valg*
Systemet . . er indrømmet en betydeligere politisk Vægt end den
fortjener«: »Det er en forsprængt og ganske fortvivlet Paastand, at
der ikke lader sig gjøre Noget til Bondestandens Forædling, saa*
længe det nærværende Valgsystem bestaar. Dette Valgsystem kan
ikke undergaae nogen væsentlig Forandring til Befordringen af det
Øiemed hvortil Anonymen sigter uden at vor hele Forfatnings indre
Princip derved antastes.« Desuten — man opnaar ingenting bare
ved negative midler, »den blotte Indskrænkning . . indeholder . .
ikke . . den ringeste Spire for . . Bønderne . . til at opfatte den
Indflydelse, man lader dem beholde, med større Indsigt og Klog*
skab.« (D. Const., 1838, nr. 179).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
