Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
»At denne Radikalisme ogsaa omsider vandt Indgang
hos os, laae forsaavidt i Sagens Natur, som vi allerede gjen*
nem et Par Generationer vare vante til at modtage vore Dan*
nelseselementer gjennem den store europæiske Hovedstrøm,
som vi kunne kalde den tydske eller germaniske, i Modsæt*
ning til den gammelfranske, der i sin Tid var den ene gjæl*
dende og i vort Naboland, Sverige, først nu i disse Dage
for Alvor begynder at fortrænges af hiin, der ogsaa i enhver
Henseende stemmer mest overens med Nordboernes hele
Charakter og Aandsretning.«1)
Romantiken.
Det første som maa gjøres, er at undersøke hvordan
intelligenspartiets ledere personlig stillet sig til romantikens
fænomener i samtiden.
Vi begynder med Welhaven.
Alt i 1832 berører Welhaven sit forhold til romantiken
i en interessant tankerække som vil bli nærmere gjennem*
gaat i en senere forbindelse. Efterat han har karakterisert
middelalderens typiske aandsliv, slutter han sin artikel med
disse ord:
»Denne hele Retning kunde imidlertid . . ikke andet
end udarte, den havde engang løsnet sig fra Jorden. Tilbage*
vendelsen til Naturens Liv var den en Hemmelighed, og den
maatte omsider savne et Hvilepunkt; en sygelig Sentimen*
talitet, og en udsvævende, vilkaarlig eller mystisk Symbolik
indtog dens Plads. Alt som Bekjendtskabet med Grækernes
Kunstværker udbredte sig, uden at endnu den kritiske Sands
havde gjengivet dem deres fulde Betydning, grebes disse nye
Symboler med Begjærlighed af den udartede Poesie; man
saae Christne og hedenske Myther sammenblandes i vild
Forvirring; af Romantikens visnede Blomsterflor slyngedes
uformelige Arabesker, der befolkedes af Vanskabninger.«")
D. Const. 1843, nr. 122. 2) Vidar 1832, nr. 4, s. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
