Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
perspektivet, hvor der er tale om samtidig norsk aandsliv, er
langt videre og sammenligningsmaterialet, som for største
delen er fremlagt i de foregaaende kapitler, i enkelte tilfælde
strækker sig helt ind i 1840«aarene.
Her blir selvsagt bare tat med de træk av Det unge
Tysklands idéer og indsats som avgir tydelige paraleller til
det samtidige unge Norge.
Paraleller mellem intelligenspartiets og Det unge Tysklands
kampe i 1830= og 40=aarene.
De bevægelser som her skal sammenlignes, sprang frem
av den gjæring julirevolutionen avsatte Europa over.
Feodor Wehl karakteriserer 1830saarenes Tyskland med
disse ord, som i likesaa høi grad betegner norske som tyske
forhold: »Es gab ein wildes, tolles Gemisch: die ganze Welt
war wie in Wolken und Nebel gehüllt. Staub wirbelte auf,
Lärm und Geschrei erscholl, ein Rauschen, Erbrausen, Pols
tern, Knarren und Zersplittern war wahrnehmbar, als wäre
ein neues Chaos hereingebrochen und die ganze Erde sollte
umgeschaffen werden. ’)
De ungtyske forfattere levet i en »zersetzende, in sich
gespaltene und zerrissene Epoche ... Es ging ein strenger
und schneidender Wind, die Morgenluft« *) eines neuen
l) Das junge Deutschland, s. 78.
*) Uttrykket har Wehl hentet fra Wienbargs artikel H. Heine i Lit.
und krit. Bl. d. B.sH. 1835, nr. 999, hvor det bl. a. heter om Tieck,
den sidste gjest ved romantikens maskerade: ». . . die Morgenluft
zieht ihm kalt, scharf, schnöde an die Gebeine«.
Wienbarg fortsætter at skildre den døende romantiks møte med
den dæmrende realisme i disse karakteristiske linjer:
»Wirklich, der junge Morgen ist grau und kalt. Was noch vom
Abend her warm sitzt, hockt wider ihn zusammen, und was
noch einen matten Strahl hat, kämpft gegen ihn an. Der junge Tag
kommt von drauszen her, vom freien Feide, der silberne Morgens
reif sitzt ihm in den Haaren und er streift mit drohend däms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
