Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161"
Henrik Wergeland »ere vor nuværende Litteraturs Grund*
piller.«
Særlig Mauritz Hansen har »brudt Vei for en national
Litteratur. Før hans Tid virkede de norske Digtere ved at
assimilere sig med de danske, og saaledes bearbeidede hver
sin Green af det danske poetiske Stof. I episk og dramatisk
Litteratur har man saaledes før Hansens Tid ingen norske
Værker.«
Mauritz Hansens bedrift er saa meget større som »der
udfordres . . langt mere Originalitet og poetisk Dygtighed
til, som Hansen, at udfolde for vore Øine den hjemlige
Poesie i episke Værker (end i lyriske). Han har i sin an*
seelige Række af Fortællinger leveret en Masse af norsk
poetisk Stof, som vil anvise kommende norske Digtere den
Vei de skulle gaae . .«’).
I samme aar, 1840, fremsætter Jørgen Moe i fortalen
til Samling af Sange, Folkeviser og Stev i Norske Almue=
dialekter sin epokegjørende »Hovedfordring til et Lands
Skjønliteratur« — inspirert av det nye realistiske program —
»at den i rene, luttrede Billeder skal afspeile Folkets Liv,
saaledes som dette efter fysiske og historiske Betingelser
er til.«
Maalt efter dette krav staar »norsk Digtekunst . .
meget lavt. Efter Adskillelsen fra Danmark tog det poli*
tiske Element alle Kræfter i Sold, og ingen af denne Tids
digtende Nordmænd ragede saa meget op over sin Tid, at
han, frigjort fra denne ensidige Stræben, formaaede at for*
dybe sig i og gjengive Folkets Hus* og Hjerteliv — uden
én eneste, vor fortræffelige Maurits Hansen«.2)
Ganske i samme retning uttaler Rolf Olsen sig i 1845
i sin anmeldelse av Welhavens Nyere Digte: »Medens
man . . Landet rundt i misundelsesværdig Glæde sang
Nationalsangenes Bombast, formede Mauritz Hansen i Stilhed
og upaaagtet de første Qvaderstene til den vordende Skjøn*
!) S. 21-24. 2) J. Moe: Samlede skrifter, Kra. 1877 II, s. 1, f.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
