Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170"
tig klar, miliø og uttryk valgt med en for den tid hensynsløs
realisme, tonen ikke sjelden let satirisk, selv naar digtet er
bevæget av et dypere stemningsliv. Men indholdet er helt
hans eget, det er 1830*aarenes Kristiania, som stiger mot os,
opfattet med Colletts skarpe øine, speilet i hans følsomme
temperament.
Der har uten tvil ligget en bevisst tendens i disse Col*
lets forsøk, han har villet opponere mot Henrik Wergelands
digterflugt mot stjernene, han har villet hævde nødvendig*
heten av at bringe ogsaa lyriken i direkte kjending med
livet slik det blev levet rundt omkring ham.
Derfor gir han et interiør som dette som han har kaldt
En Søndagsaften.1)
Søndag er en hellig Dag,
Derfor standser Byens Virken, ’
Klokkens melancholske Slag
Lyde langsomt hid fra Kirken.
Solen er just gaaet ned,
See den farver endnu Skyen;
Helligdagens stille Fred
Hviler udbredt over Byen.
Ørkesløs og søndagsstemt
Staar jeg her i Vindvet ene,
Og saa underlig beklemt
Stirrer jeg paa Gadens Stene.
Gaden feiet er og reen,
Om et Straa en Humle surrer,
Hunden ligger med et Been,
Og en anden staar og knurrer.
Paul og Peter gaa forbi
Og desuden nogle Andre;
’) Den Constitutionelle 1839, nr. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
