Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184"
Welhavens digtsamling av 1838 indeholder en hel del
forskjelligartede tilløp.
Samlingen aapnes — betegnende nok — med en række
realistiske barndomsminder:
Vi sade i Kammeret lune og trygge,
og hørte et Haglveir mod Ruderne slaa.
Vi vilde et Korthus paa Bordet bygge,
og Alle vare vi ganske smaa.
Der findes heller ikke saa faa overveiende psykologisk
farvede digte og tilløp til menneskeskildring — de vil bli
behandlet i en senere forbindelse.
Ved siden av disse helt moderne saker træffer man
ogsaa paa enkelte digte hvor Welhaven bygger paa gammel
arv og tradition, digte med utvilsom romantisk efterklang og
av en altfor almindelig godtkjøpsvirkning, som viser at Wel«
haven endda ikke helt har fundet sig selv. Se partier av En
norsk Alpedal — bare titelen er jo unorsk i sit klangpræg —
og fremfor alt Lodsen:
Den gale Jens er en ærlig Svend,
han gjør ei et Kryb Fortræd;
han standser ved Hytten og gaar igjen
og siger saa blidt »Guds Fred«.")
Indholdet smaker altfor sterkt av Heines dødninge«
romantik — og allikevel er det et spørsmaal om ikke et dypt
personlig moment, trods den laante form, har været med«
virkende, om der ikke til dette digt har knyttet sig en tanke
paa hans eget forhold til Camilla Wergeland i disse aar.
Ett staar i hvert fald fast: Welhaven famlet endda efter
form, men hans realisme viklet sig langsomt og sikkert av
svøpet.
Reisedigtene fra Frankriksturen 1836 vrimler av livfulde,
skarpt opfattede detaljer, samtidig som de er gjennemaandet
III, s. 3. 2) ni, s. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
