Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193"
digtning gang paa gang i stadig fyldigere og mer avklarnet
form.
Vi har alt set hvordan Welhavens naturskildring har
vundet i sanddruhet, fylde og rigdom gjennem denne metodiske
fremgangsmaate, om man kan bruke dette uttryk her hvor
det vel egentlig mindre dreier sig om en bevisst, fast formet
plan, end om en helt lovmæssig, organisk — og derfor
skridtvis — vekst og utvikling i Welhavens digterpersonlighet.
Det er ut fra sine dypeste instinkter Welhaven har følt sig
drevet til sin realistiske naturdigtning, derfor føier den sig
ogsaa ind som et levende organisk led i vor literære ut«
vikling.
Det var mot novelle og roman tidens dypeste blinde
"trang sigtet. Derfor ser vi at Welhavens naturskildrende
digte — hvor han har naadd høidepunktet av sin kunst —
•eier en enkelhet i uttrykket, en slik bredde og magtfuld
stemning, at de, uten at charmen flygtet, kunde opløses i
prosa og sættes like ind i en moderne roman. Jeg henviser
her til et digt som Ængstelig Forventning.
Men det var ikke bare norsk natur det efter det nye
realistiske program gjaldt at skildre. »Folkets Liv«, dets
»Hus og Hjerteliv« krævet sin tolker. Ogsaa her gjør
Welhaven ut fra sine realistiske teorier en betydningsfuld
indsats, og det helt paa egen grund.
Welhaven har opfattet fuldt ut ogsaa den nationale
side av dette program. Vi har set at han i sine nationale
»romancer« har forsøkt at leve sig ind i folkets forestillings«
kreds, vi skal senere under omtalen av Vasdrag og Skov=
marker se at denne opgave stadig er i forgrunden i hans
bevissthet.
Men det kan allikevel altid bli utenfra han iagttar
folkelivet. Welhaven glædes som en maler over dets kraf«
tige konturer og dype, friske farver, hans digtersind er altid
optat av at bygge bro mellem nutid og fortid, nutids liv gir
lys og relief til fortids sagn, og i de store, sjeldne øieblikke
fortætter disse indtryk sig til en mægtig digterisk synthese,
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
