Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213"
Men i Dybet som jeg gjemmer
dulgt for Verden, kjendt af Gud —
der har Sjelen bundne Stemmer
som skal løses paa hans Bud;
Sukke kun derinde bæve,
at hans Aand vil oversvæve
Dybets Liv, som han fornemmer.
Lad min SangenKrands da slynges
hen i Støv paa Glemsels Kyst, —
naar kun hist, hvor Alt forynges
Sjelens Dyb har lutret Røst, —
naar kun der jeg griber Tonen
i det store Kvad for Tronen,
som til Himlens Harper synges!1)
Den som samler sig om at faa lagt sit væsens dyp ind
under lysmagtene, henter varig hjælp og trøst:
Mismods Klage
skal som Taage lettes,
op mod Lyset vil jeg drage,
og for Smerter som kan ei forgjettes,
bringe Dulmelse tilbage.2)
Her staar Welhaven ved den dypest indgripende erfa«
ring i sit liv, her rører han ved de høieste værdier hans digt«
ning er i stand til at gi:
Det falder tungt paa hans sind at
Kun Slægten, som til Lys blev skabt,
og er af Gud i Høihed sat.
kan i sin Modgang staa fortabt
som i en evig Vinters Nat.
Derfor toner i de sidste aar av hans digterliv denne
forkyndelse fra hans læber:
i) V, s. 111. -’) V, s. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
