Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245"
satte ind i norsk aandsliv — her er stedet til at stanse op et
øieblik foran den gjængse opfatning av nationalromantiken
og dens mænd for at prøve dens værdi og berettigelse.
Den skriver sig helt fra Hartvig Lassens dage, denne
opfatning, og skjønt den senere forsknings resultater burde
ha rystet den i fundamentene, finder vi at den gaar igjen
like ned til de sidste tider, denne mirakuløse fremstilling av
et helt partis mirakuløse omvendelse, dette eventyr om hvor«
dan det gik til, da det »intelligente« parti fik et næsten be*
tænkelig anfald av — norskhet.
Hartvig Lassen skildrer katastrofen paa følgende maate:
»Asbjørnsen og Jørgen Moe var fremtraadte og havde gjen*
givet den norske Naturdigtning, Eventyr, Sagn og Viser, i en
mesterlig Fremstilling. Det var for de allerfleste en ny Ver*
den, en ren Opdagelse. Her fandt de Intelligente pludselig,
hvad de neppe før havde drømt om — en Norskhed, som
de kunde sympatisere med. Dette »Folk« var noget andet
end det, som gjorde saadan ubehagelig Støi paa Thinge og
i Aviserne; her var en Norskhed, som ikke generede nogen
med ubehagelig Krav, en Norskhed som slumrede ved Na*
turens Barm, som drømte, og hvis Drømme var saa interes*
sante. I gamle Dage, i den norske Digterskoles Tid, da
»Naturligheden« begyndte at blive Dagens poetiske Løsen,
havde de Intelligente ligervis sværmet for den norske Bonde;
men han havde taget dem paa Ordet, og da var det forbi
med Poesien. Nu begyndte Sværmeriet paa en anden Maade
— ikke i Kraft af Rousseauske Utopier, men i Kraft af Ro*
mantiken: derved risikerede man ingen ubehagelige Kolli*
sioner, thi denne naturbundne Norskhed var ligesaa uska*
delig som Naturen selv; paa den Maade kunde man trygt
være Patriot og have sin Dannelse og sin Æsthetik i god
Behold for det, og saaledes mødtes nu begge de yderste
Extremer i Folket i lyksalig Sympathi. Denne nye Norskhed
havde, ligesaavel som den anden sine Emblemer, nemlig Søl*
jer og Tolleknive, d. v. s. Tolleknive med æsthetisk interes*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
