Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norrønafolket farer - Landnaam paa Island. Av Alexander Bugge. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
navn, uten at det siges hvorfra de kom. Vi tør vist
trygt sige at hver fjerde eller femte landnaamsmand, før
han flyttet til Island, hadde bodd paa de Britiske Øer,
kort eller længe. Men regner vi med alle dem som
bygde paa Island, saa blir vist tallet av dem som hørte
hjemme i Vesterland«ne, adskillig større; for av træle*
nes store skare var sikkerlig størstedelen vesterlændinger,
mest irer og skotlændere.
Vi maa dog ikke nævne landnaamsmændene bare
efter kvantiteten, men ogsaa efter kvaliteten. Og da
finder vi at flere netop av de ypperste landnaamsmænd
kom fra Suderøene eller fra Irland, fremfor alt hele
Kjetil Flatnevs og Øyvind Austmands ætter.
Der var folk av alle stænder mellem landnaamsmæn*
dene, baade smaabønder og mænd av kongeæt. Olav
Feilan, Auds sønnesøn, førte sin æt tilbake til Ynglinge*
konger og til Oden; Geirmund Heljarskinn, kanske den
fornemste av landnaamsmændene, var av gammel konge*
æt paa Rogaland. Frigivne nævnes ogsaa mellem land*
naamsmændene, f. eks. Tore Duvenev, Yksna*Tores løy*
sing. De fleste har dog været av god æt, været stor*
bønder og høvdinger. Smaafolk hadde ingen grund til
at rømme Norge, om Harald tok odelen fra bøndene.
Men ute i sit nye hjem gjorde nok islændingene gjerne
sin æt gjævere end den virkelig var, og smuglet man*
gen gang herser og jarler, ja endog sagnkonger ind i
sin ættetavle. Det maa ha været kjernefolk som kom
til Island; uten det vilde Island aldrig ha været bygd
eller ha faat sin sagaskrivning. Bedst merker vi paa
kvindene for et ypperlig menneskeslag landnaamsmæn*
dene har været. Ypperst av alle landnaamskvinder var
Aud den dypsindede. Hun var paa Katanes da hendes
søn Torstein Raude faldt. Der lot hun i løn bygge en
knarr og seilte over til Orknøene; der giftet hun bort
Torsteins anden datter Aalov, som blev ætmor til den
første æt paa øene, Gateskjeggene. Derfrå seilte hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
