Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enkeltbilleder fra norsk-amerikansk litteratur og kunst - Han saa liten og uanselig ut. Av Waldemar Ager. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Snart lo vi alle i kor av de morsomme bemerkninger
som faldt. Midt under moroen hørtes forsigtige trin,
og døren blev frygtsomt aapnet. Gamlemor stod der
forlegen og neide for selskapet. Der var noget ydmygt
ved hende, som vilde hun be om undskyldning for at
hun generte sine barn; men far var vist ikke rigtig
frisk og vilde gaa tilsengs. Der skjøt et forarget glimt
ut av mindst fire par øine. Far var saa urimelig han.
Vi blev paa farmen natten over. Jeg blev liggende
længe vaaken og høre paa en hui hoste fra de gamles
soveværelse nedenunder.
Da jeg endelig faldt i søvn, drømte jeg en besyn*
derlig drøm: Jeg syntes at jeg kom op til farmen igjen.
Jeg visste godt at det var det samme sted. Men trærne
var store og dannet en mægtig park om huset, som var
staselig som et slot eller herresæte. Ved hver side av
porten stod to i marmor hugne okser. Det faldt mig
ganske naturlig at oksen var blit foreviget i marmor
paa farmen som et minde om de tjenester den hadde
ydet nybyggeren. Gjennem en prægtig allé og vakre
blomsterplantninger kom jeg op til en aapen plads hvor
en fontæne glitret i solen. Dens midtstykke var et
billedhuggerverk av sjelden skjønhet.
En mand og en kone var hugget i hvitt marmor.
Jeg visste meget vel at det skulde forestille*«det tyngste
løft». Manden holdt et barn som syntes dødt eller
sovende, i sine armer — konens hode hvilte ved man*
dens bryst, mens hendes kind netop berørte det døde
barns håar. Ved deres føtter var en antydning til en
opkastet grav. Hele præriens store ensomhet laa over
dem. Kun mandens blik syntes at fæste sig ved et
bestemt punkt fjernt, fast og høit. Og jeg vandret
videre gjennem rike blomsterbed op til den prægtige
bygning.
Og jeg visste saa vel at denne bygning indeholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
