- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Første Deel /
82

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82
lernes daværende Rorelse. Te havde sine Commissionairer i
London og Kjobenhavn, der villigen aabnede sine Casser, naar
det behovedes, for de norske Trælasthandlere, fordi disse gjorde
hyppige Omsætninger, og deres Regninger ligesaa ofte havde
en lys som en mork Side. Kun meget enkelte Huse under
stottede sin Virksomhed ved Verelrytterier, hvis Opfindelse her
i Landet tilhorte disse Enkelte, der ogsaa hurtigen gik deres
Undergang i Mode. Det forviklede Laane-System, rodfcrstet
i saa mange Slags Laane-Indretninger, var endnu ikke indfort,
og det var forst mod Periodens Slutning, at disse af Staten
oprettedes, uden at Virksomhedens Stilling dertil gav nogen
Anledning. Den hoie Told, som var lagt paa Trcrlast-Ud
stibningcn, maatte vist nok synes trykkende, som den i sig selv
var uforstandig; men paa den ene Side kunde den betragtes
som en Skat paa Skovene, der trykkede mindre end Landskatten,
formedelst den hoie Priis, hvormed Skovenes Producter betal
tes, paa den anden Side foltes Byrden ikke af Udstiberne,
men bares af Consumenten i England, formedelst den villige
Afscrtning der. Det var almindelige« Tilfceldet, at Trcrlasten
ordineredes, og det var vedtagen Skik, at Bestilleren ikke allene
betalte en for Scrlgeren fordelagtig Priis for Productet; men
at han ogsaa bar de med Udskibningen forbundne Udgifter,
hvoriblandt ogsaa Tolden. Disse Udgifter udrededes i danske
Penge, der allerede da vare slettere end Solv og Sterling, men
betaltes af den engelske Kunde efter Pari-Cours i gode Penge,
og Udskiberen kunde saaledes lcrgge denne Cours-Forstjel til
sin ovrige Fordeel, og da Priis-Couranten paa Trælast den
gang mestendeels var stadig, var Fordelen storre jo storre hiin
Byrde Udskibningen for Marked fandt da sjeldent Sted.
1) Denne Omstændighed er ikke noksom paaagtet i Sammenligning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:30:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free