Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
og uhensigtsmæssig Bestyrelse, end af en indvortes Armod.
Lykkeligviis gaves der Indretninger, af Fortiden byggede lige
som for Evigheden, der ei kunde odelccgges, og paa hvilke en
fordelagtigere Drift i Fremtiden kunde grundfæstes
Kun tvende Gruber undtoges fra den almindelige Ode
lcrggelse, fordi de gave Haab om at bcrre de paa dem anvendte
Omkostninger. Ten ene, Juliane-Marie Gruben, forbeholdt
Staten sin egen umiddelbare Trist, fordi den paa den Tid
gav et stort Udbyttes. Mm ogsaa denne fordelagtige Drift
tabte sig snart, og opfyldte ikke det givne Haab. Te tvende
andre, norske Love og lustitsgruben, dreves for privat Reg
ning ; men den Sidstes bergmcrssige Trist hindredes formedelst
dens Ncrrhed med Armen-Grube, der var opgaaet med Vand,
som ved Triftcns Fortsættelse i lustitsgruben kunde tramge
derind. Tesuden bleve ogsaa nogle Pukvcerker drevne for
Privatregning. Meningen om Udbyttet af disse forskjellige
Trifter, der tildeels vare i de bergkyndigste Mcrnds Hcender,
er forskjellig, i det Nogle troe, at i det mindste en Teel af
disse Trifter var hoist fordelagtig, medens andre derimod ikke
vare af den Mening. Ter har ingen udvortes Nigdomstegn
hos disse Participanten’ i den private Bergverksdrift viist sig,
men vist er det, at Grubedriften skede tildeels uforsvarligen, i
det den behandledes som en Rovdrift, og Pukvau’kernes udva
lg Dertil hover de kostbare Vandledninger, der saa meget have un
derstettct den nye Drist.
2) Den gav 1805 2812 Marf gedigent Eclv, 1490 Mark Middel
erts, og 39 Tender Schcidcrts med 50 Mands Bclcrg. Paa
intet Vcrrk ere historiske Beretninger om Fordums Urbytte vig
tigere end paa Kongsberg, thi under Selvets periodiske Forekom
mende endog paa store Dyb tabes ikke Haabet om et rigt Ud
bytte ester en Armods-Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
