Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
vel vcrret en iblandt flere Aarsager, hvorfore Norges Folke
mængde ikke har vcrret saa raskt fremskridende, forend dets ud
videde naturlige Namngsgrene have antaget Fabrikvirksomhe
drns Natur. Indtil Udgangen af forrige Aarhundrede var
der fra den crldste ftaa Historiens Blade indskrevne Tid en
mcerkvcrrdig Ligevcrgt i Folkenurngden, stedse svcrvende mod en
Million Indbyggere. De flere Aarsager hertil ville vi ikke
ucrrmere underssgc, men have Grund til at ansee Phcenomenet
selv som heldbringende, fordi de Næringsmidler, som Land
manden uddrager af Jordens Skjod, vilde i en hoierc Grad
fattes, og foroge Landets Uselvstændighed og Farer under en
stor Mangfoldighed af Fabrik-Anlceg. Enkelte Virksomheder
af den Art understottedes af Skibsfartens Livlighed og af
gamle fra Forfædrene nedarvede Vaner. Saaledes befandtes
flere Reberbaner spredte omkring i Landet, som vare idelige«
beskjcrftigede med at forfærdige TougMrk, der brugtes da i
saa meget stvrre Mcengde under et stcerkt tiltagende Skibsbyg
geri, som lerntouge endnu ikke havde fortmngt Brugen af
Hamftegods. Terncrst fandtes mange Tobaksvinkler og Tegl
brcrnderier rundt om i Landet; men disse beskæftigede forme
delst deres Simpelhed ikke mange Hinder. Hist og her op
rettedes Sukkerraffinaderier; men da det ikke var tilladt at
hente det raa Material dertil fra fsrste Haand, men Kjoben
havn derpaa havde Monopol, kunde de intet Fremskridt gjore.
Endog efter Foreningen med Sverige, da dette Baand hæve
des, maatte disse Fabrikker understottes af Staten ved fri
Indforsel af det raa Produkt og ved en hoi Beskyttelses-Told,
og have dog Vanskelighed ved at concurere med de bedre
udenlandske. Enkelte Klædefabrikker anlagdes ogsaa uden at
kunne trives, ligesom en Seildugfabrik oprettedes i Trammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
