Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Tet er vist nok, at Fiskeriets store Udvidelse paa Vest
landet har foranlediget et storre Forbrug af Korn, at
deviinsbramderierne fortcrre meer, deels af Landets eget, deels
af frenuned Korn end tilforn, og at Folkemængdens storke
Forogelfe siden Krigen kraver en storre Portion af denne
Artikel, som i vort Norden meer end andensteds udgjor den
vigtigste Teel af Livets Fornodenheder. Men ide senere
Aar bramdes Brcrndeviin for storste Teel af Potetes, og
Brænderierne ncrre sig tildeels af eget Product, i det denne
Avl staaer i noie Forbindelse med Brandeviins-Tilvirkningen ;
men da denne tilhorer en senere Periode, maa vi heroin paa
dette Sted afbryde vore Undersogelser. Vi helde overhovedet
til den Mening, at Agerbruget paa de storre Gaarde i Skov
egnene i hiin Tid ikke var mere ufuldkommen, end det i vore
Tage er, medens der upaatvivleligen nu omstunder findes eu
storre Produetivitet paa de mindre Lodder, og der tilvisse nu
paa et givet Areal i Skovegnene frembringes flere Nærings
midler end tilforn. Terhos har ncrrvcrrende Tidspunkt man
gesteds Fortrin, saavel med Hensyn til Agerdyrkningsredskaber,
Jordskifte og en rationel Fremfærd i det Hele, medens Kraf
ten til at gjore Udgifter og Udtcellinger, som besvare Land
mandens Kasse for Tiden, men foroge Fremtidens Forhaab
ninger, er mindre nu end den forhen var.
Forfatteren vover ikke at fcrlde nogen Tom over
de frugtbare lordstrakninger midt inde i Landet, som ba
re det kornrige Sydlands Pnrg, og hvor Agerdyrkningen
drives under lettere Betingelser, og lonner bedre Land
mandens Flid. Omendstjont de sidste Fordele ikke stedse ere
Elementer til Agerdyrkningens Forbedring, saa gives der dog
i Norge Stof nok i klimatiske Vanskeligheder til at skjcerpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
