Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
rvgtes saa godt son» uden Forberedelses-Kundskaber. Norges
Trælasthandel, Skibsfart og Penge-Onistrtninger give de bedste
Fordele i de simpleste Linier. Handels-Geniet trivedes sjeldent
i denne SArre ; det brcendte ofte sine Vinger under en hoiere
Flugt, og hiin Tid var lykkeligere under Übekendtskab med de
Konster, hvormed dm senere Tids ravende Handels-Virksom
hed saa oste understottes. De meest ansete Handelsgenicr blcve
ikke de heldigste paa Handelsbancn. I Norge var paa den Tid
et vist Handels-Aristokrati, idet Handelen gik i Arv fra Fader
til Son, og det lyttedes sjeldent uogen Fremmed at skabe sig
rn fordeelagtig Bane ved deres Side. Vi have derhos seet
hvor liberalt Magten udovedes, og hvor vel de Underordnede
befandt sig under dette Scepter. Skibsfarten havde ogsaa det
samme simple Udseende; dens Form var simpel under Skibe
nes rensformige og korte Vandringer.
Under disse Omstændigheder var der kun liden Tale om
Trang til Anvendelse af Stats-Viisdom, eller statsøkonomiske
Prineipcr. Tet Freds-System, som den Dansknorske Stats
bestyrelse, med en kort Afbrydelse, saa lytteligen fulgte i de for
ste 7 Aar af dette Seeulum, duttede alle Folger af en i an
dre Henseender mindre klog Bestyrelse, saavel fra de Privates
som fra Statens Side. Ten Mangel paa Selvstændighed, som
fandtes i Norge med Hensyn til Indretninger, som fremme
Penge-Omscetning, og ordne andre indvortes Forhold, foltes
ikke, fordi Virksomheden ikke fattedes reelle Midler i sit eget
Skjod til at fortscrtte den paa det fordelagtigste. Forsølv
ningen af den norske Handelsmands Verler paa Kjobenhavns
Bors gav ham de nodvendigc Midler til en fordeelagtig Bevæ
gelse paa Handelens Nei, og han folte ikke Savnet af de Sum
mer, som tilstode fremmede Forsikkrings-Anstaltcr, fordi de ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
