- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Første Deel /
306

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306
Ved Placat af 30te October 1807 blev det forbudt Skov
riere „uden Admiralitets og Commissariats Collegii foregaaende
Indvilgelse at sirlge enten tildannet Ggetommer, der til Skibs
byggeri kan vcere anvendeligt, eller noget til Skibstomnier tjen
ligt Egetræ hvad enten sannne staaer paa Roden eller er staa
ret". Forbudet skadede paa den Tid det gaves kun lidet, da
intet privat Skibsbyggeri fandt Sted, fordi Skibsfarten var
standset, og, da denne siden aabnedes under Licencefarten, vides
bud for at skaffe sig mulig Tillceg af egne Ressourcer. Office
rerne fik senere Sh. dagligen til af den dcinffe Regjering, der
betaltes af Consul Wulf, Folkets Velvillie mod Krigsfangerne
er forhen berort, men det Modsatte var Tilfcelde fra Negjeringens
Side, og fra Enhvers, som ansaa sig for at hore til samme.
Om det saa var en Clerks Clerk man stodte paa, var man vis
paa at mode Uartighed. De Krigsfanger, der vare i Prisonffi
bene, havde det meget siet. Der var stuvet sammen en Mcrngde
paa hvert Skib; kun nogle Timer om Dagen maatte de komme
op paa Dcekket; Klceder fik de ikke, og til Kost skulde de have z
af Matros Nation, men den fik de ingenlunde. Nogle af Cheferne
paa disse Skibe vare vel bedre Folk, men de allerfleste vare raa
og stemme Personer. Paa et af Skibene havde nogle Krigsfan
ger gjort sig nogle Fiskestcengcr, men Chefen forbod al Fiskeri,
sigende, at Krigsfanger ei maatte fiske bort Fisken for hans brit
tisse Majestcets Undersaatter."
„Den danske Prcrst Rossing reiste undertiden ned til Chat
ham for at tale med og troste Krigsfangerne, men ogsaa dette
blev forbudet, indtil Nossing igjennem den cedle Wilberforce
fik Forbudet hcevet. Rossiug uddeeltc iblandt Hicclp til Krigs
fangerne, deels modtaget fra Danmark, decls af vclgiorende Cngelss
mceuds Sammenskud. Oprsrende var det at lise, at Castlereagh
i Parlamentet, i Anledning af Wilberforccs Motion om Forbe
dring i Krigsfangernes Behandling, yttrede : „„Krigsfanger ere som
dede for det Land, hvorfra de ere, og kun en Vyrde for det Land,
der har dem; man har derfor gjort nok, naar man blot holder
Liv i dem"","

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:30:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-1/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free