Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
—049 —
skulde sætte Kronen paa Tronforandringens store Revolution, og
skabe en ny Forbindelse til Erstatning for den svenske Stats
Sønderlemmelse ved Tabet af Finland.
En af de vigtigste blandt disse Speidere af det norske
Folks Stemning og forberedende Redskaber til Foreningen, var
Grev Axel Mørner 1), som var i norsk Fangenskab siden meer
end et Aar, var tildeels bekjendt med vore Forhold, og var
sendt til Prindsen for at bekjendtgjøre ham Valget. Men
Mørner var forsigtig i sin Færd, hans Charakteer tillod ham ingen
Snigveie, han havde Agtelse for det norske Folk, i hvis Skjød
han under sit Fangenskab havde levet muntre Dage, og han
havde overbeviist sig om, at den store Mængde af Nordmænd i
alle Stænder og Stillinger tænkte paa intet mindre end en
Forening med Sverige. Hans Forhandlinger med Prinds
Christians August ere ikke bekjendte, men vi ere berettigede til den
Overbeviisning, at de bleve fremsatte med Forsigtighed og
delicat Hensyn til Prindsens Stilling til sin Konge, og at
Prindsen lukkede sit Øre for alle Forestillinger om en hemmelig
Forbindelse til den skandinaviske Halvøes Forening. Om det saaledes
endog lykkedes Grev Mørner at knytte en venskabelig
Forbindelse med Enkelte af Norges formaaende Mænd, der deelte
Mening med ham angaaende den skandinaviske Halvøes Stilling, saa
1) Af Carl den XIIIdes Breve sees, at Mørner har havt Mission
til Prindsen af Augustenborg. Forfatteren, som gjorde Grevens
Bekjendtskab under hans Fangenskab i Skien, og siden har havt
Beviser paa hans Interesse for Norge og hans Bekjendtere der,
har herom umiddelbart henvendt sig til Greven, men har
formedelst ham ubekjendte Omstændigheder intet Svar faaet.
Spørgsmaalet var maaskee af en alt for delicat Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
