Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
—90 —
for at blive opfanget af engelske Krydsere, fra hvilke han kun
slap ved i stille Veir at roe ind imellen Skjærene. Prinds
Frederiks Ankomst til Norge communiceredes den svenske
Regjering af den danske, som det heder i Wettersteds Bemærkning,
„med megen Affectation“ 1). Men Prinds Frederik var
hverken skikket til at lede Cabaler, eller til at arbeide mod dem, og
der var desuden strax efter hans Ankomst til Norge ikke Tale
meer om Urolighed. Al Gjæring ophørte under en ny og for
Norges Handel og Virksomhed høist fordeelagtig Udskibning og
Fragtfart. Prinds Frederik af Hessen fik saaledes en let
Rolle under sit Ophold i Norge, og endskjønt han ikke erholdt
den Grad af Agtelse og Kjærlighed, som var bleven Prinds
Christian August til Deel, saa var han dog særdeles yndet
foredelst sit venlige Væsen, sin Tilgjængelighed for Alle, sin
aabenbare Attraa efter at udrette det Gode, som stod i hans
Magt, og efter at vinde Nationens Kjærlighed. Hans Ophold
i Norge var saaledes uden alle Følger, og man fandt der
ikke Spor af det Misnøie, som man i Sverige smigrede sig
med vilde blive Følgen af hans Sendelse.
Uiende Capitel.
Det var under Forfatterens ovenfor anførte Ophold i
Christiania, at Grosserer John Collet gav sit bekjendte
Prindsegilde paa Ullevold, som begge Prindserne, Christian August
og Frederik af Hessen, overværede. Præsident Kaas, som
ogsaa var indbuden til dette Gilde, havde undskyldt sig formedelst
Upasselighed, men efter den almindelige Mening vilde han ei
1) See Bilag 14 d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
